Sæbymadonnaens herkomst
Resumé
Rhuus (1646-1709) og hustru Johanne Samuelsdatter Gesmell (død 1713) havde rundhåndet betænkt Sæbykirke på flere punkter. Heriblandt havde Rhuus i 1697 bekostet og ophængt en Mariafigur på pillen i kirkens kapel, der fortsat er bevaret og idag anbragt på søndre korsarms vestmur. Mariafiguren fremstår som beskrevet i Johannes Åbenbaring (12,1) iklædt solen og med månen under sine fødder. Den apokalyptiske kvinde bærer barnet på sin venstre arm og træder på måneseglet, der, udformet som et opadvendt ansigt, må formodes at symbolisere det onde. Hvorvidt Sæbymadonnaen har stået i solgisel synes at være uvist, da figuren ikke selv giver nogen antydning herom. At det alligevel er overvejende sandsynligt skyldes, at madonnaen fremtræder i solgisel på den ældste afbildning fra 1578, hvorom mere senere. Såfremt udformningen med solgisel er tilfældet, må Sæbymadonnaen oprindelig have været led i en større samlet fremstilling som mariafigur indenfor en forsvunden sengotisk altertavle.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatter og Forlag.