Middelaldergårde på Bornholm

Resumé

På Bornholm er der de sidste 15 år sket en kolossal tilvækst i det arkæologiske kildemateriale. Den væsentligste årsag har været indsatsen fra en gruppe fritidsarkæologer, der i nært samarbejde med professionelle arkæologer, aktivt har opsøgt nye fundpladser. Siden slutningen af 1980-erne, hvor brugen af metaldetektorer vandt indpas, er der fremfor alt fremkommet mange daterbare metalfund fra Jernalder og tidlig middelalder. Bornholm er arkæologisk set en rig ø. En afgrundene hertil kan bl.a. være at bebyggelserne fra tidlig middelalder og jernalder for en stor del, ikke falder sammen med den moderne bebyggelse, men findes frit tilgængelige på avlsjorderne. Den eksisterende bebyggelse er i mange tilfælde nyere, men ved at læse landskabet, se på jordens farver og følge terræn- og jordbunds-forhold, er det lykkedes at udvikle en succesrig metode til at lokalisere den ældre bebyggelse. Især pladser med den karateristisk drejede og ofte rigt ornamenterede, såkaldte Østersø-keramik, er i et stort omfang blevet lokaliseret og undersøgt med metaldetektorer. Antallet af bopladser fra tidlig middelalder (1000- 1200) er fra 1983-93 forøget fra 43 til 208. Dette er endda kun begyndelsen, idet en mere systematisk indsats uden tvivl vil kunne forøge antallet af pladser betydeligt.