Stat, kirke og ret – om ret og religion i dansk retshistorie

Resumé

Artiklen undersøger, hvordan forholdet mellem ret og religion har udviklet sig i dansk retshistorie fra 1200-tallet til i dag. Det gøres med udgangspunkt i perioderne »dualisme og katolicisme (1200-1536)«, »fyrstekirke og protestantisme (1536-1849)« og »folkekirke og folkestyre (1849 til i dag)«. Den dualistiske model byggede på et sideordnet forhold mellem stat og kirke, hvor den katolske kirke havde sit eget retssystem. Med Reformationen blev kirken underlagt staten, ligesom staten overtog kirkens jurisdiktion. Reformationen medførte imidlertid ikke en adskillelse af ret og religion, da kirkeregulering, strafferet og ægteskabsret fortsat var præget af teologisk rådgivning og religiøs legitimation. Grundlovens regulering af folkekirken bygger i høj grad på de principper, der blev indført med Reformationen. Til gengæld er den religiøse indflydelse på retten blevet mere begrænset.