https://tidsskrift.dk/sttk da-DK <p>Tidsskriftet forbeholder sig retten til første udgivelse af artikler. </p> sttk@teologi.dk (Jeppe Bach Nikolajsen) sttk@teologi.dk (Redaktionen) Thu, 24 Apr 2025 14:23:48 +0200 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156643 . Copyright (c) 2025 ... https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156643 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156644 Ivar Vegge Copyright (c) 2025 Ivar Vegge https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156644 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156645 <p>Denne artikel introducerer nyere liturgisk forskning i Danmark. Den henviser til, at liturgiens formative funktion er overset i denne forskning. Derfor præsenteres den amerikansk-canadiske James K. A. Smiths tænkning om dette. Inspireret af Augustin anfører Smith, at mennesket på grundlæggende vis begærer et telos, og at den kristne liturgi blandt andet har til opgave at forme menneskets længsler, så det orienteres efter dets egentlige telos. Dernæst drøfter artiklen, om en liturgisk position inspireret af Smith er gangbar i en luthersk teologisk kontekst. Der argumenteres for, at Luther – formentlig inspireret af Augustin – mener, at mennesket må elske, begære og ære Gud. Desuden er Luthers sakramentalteologi udtryk for en fundamental anerkendelse af, at mennesket er kropsligt og sansende. Der er således gode ansatser for at udvikle en position angående liturgiens formative kraft i en luthersk teologisk kontekst.</p> Jeppe Bach Nikolajsen, Silas Østergaard Lauridsen Copyright (c) 2025 Jeppe Bach Nikolajsen, Silas Østergaard Lauridsen https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156645 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156646 <p>Religiøse NGO’er har en lang tradition for engagement i internationalt udviklingsarbejde, og der er indenfor udviklingsforskningen stigende opmærksomhed på denne type aktører. Forskningen har primært fokuseret på, hvordan disse organisationer kan bidrage til at styrke og effektivisere udviklingsarbejdet, mens der ikke har været megen fokus på de mere normative, eller teologiske, aspekter af deres virke. Nærværende analyse søger, gennem en analyse af de religiøse narrativer som udvalgte organisationer trækker på, at bidrage til en større viden herom. Mere specifikt undersøges ni internationale protestantiske NGO’ers brug af skriftsteder fra Det Gamle Testamente i deres beskrivelser af forholdet mellem kristendom og udviklingsrelaterede problematikker. På baggrund af en oversigt over, hvilke bibeltekster der refereres til i de indsamlede dokumenter, identificerer analysen de protestantiske NGO’ers gammeltestamentlige bibelkanon, og det diskuteres, hvordan NGO’erne bruger og forstår teksterne i denne kanon, organiseret omkring fire overordnede temaer.</p> Marie Juul Petersen Copyright (c) 2025 Marie Juul Petersen https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156646 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156650 <p>Artiklen undersøger, hvordan forholdet mellem ret og religion har udviklet sig i dansk retshistorie fra 1200-tallet til i dag. Det gøres med udgangspunkt i perioderne »dualisme og katolicisme (1200-1536)«, »fyrstekirke og protestantisme (1536-1849)« og »folkekirke og folkestyre (1849 til i dag)«. Den dualistiske model byggede på et sideordnet forhold mellem stat og kirke, hvor den katolske kirke havde sit eget retssystem. Med Reformationen blev kirken underlagt staten, ligesom staten overtog kirkens jurisdiktion. Reformationen medførte imidlertid ikke en adskillelse af ret og religion, da kirkeregulering, strafferet og ægteskabsret fortsat var præget af teologisk rådgivning og religiøs legitimation. Grundlovens regulering af folkekirken bygger i høj grad på de principper, der blev indført med Reformationen. Til gengæld er den religiøse indflydelse på retten blevet mere begrænset.</p> Morten Kjær Copyright (c) 2025 Morten Kjær https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156650 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156651 Sverre Bøe Copyright (c) 2025 Sverre Bøe https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156651 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156652 Thomas Willer Copyright (c) 2025 Thomas Willer https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156652 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156654 Knut Kåre Kirkholm Copyright (c) 2025 Knut Kåre Kirkholm https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156654 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156655 Asger Chr. Højlund Copyright (c) 2025 Asger Chr. Højlund https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156655 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156656 Kurt E. Larsen Copyright (c) 2025 Kurt E. Larsen https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://tidsskrift.dk/sttk/article/view/156656 Thu, 24 Apr 2025 00:00:00 +0200