Økokritiske perspektiver på litteraturundervisningen

– fra pædagogiske idealer til transformation og integration i danskundervisningens didaktiske praksis

Abstract

Artiklen fokuserer på, hvordan litteraturundervisningen i fremtidens danskundervisning bør planlægges, gennemføres og evalueres, så den kan give mening og skabe værdi for grundskolens ældste elever.  ;ed et etnografisk blik undersøger
jeg, hvordan økokritisk litteraturundervisning kan transformeres og integreres i danskfaget og dermed styrke elevernes
viden og kritiske stillingtagen i et bæredygtighedsperspektiv. Gennem en økokritisk læsning af Lone Hørslevs digt Når
jeg ligger på jorden samt to tegninger af Julie Nord redegør jeg for, at klimakrisen eksisterer i kunst og litteratur og
kan supplere naturvidenskaben og give læseren mulighed for at træde ind i fiktive livsverdener. Jeg diskuterer endvidere,
hvordan klimalitteratur kan være genstand i en økokritisk litteraturundervisning for udskolingselever. Når eleverne individuelt
og i fællesskab med andre opfordres til at være undersøgende, opmærksomme og sanselige i og om naturen, viser min undersøgelse, at økokritisk læsning og skrivning kan bidrage til, at eleverne involverer sig i spørgsmål, der omhandler
klima og bæredygtighed.