https://tidsskrift.dk/site <p>Tidsskrift for Social Innovation &amp; Transformativ Entreprenørskabsdidaktik (SITE): <br /><strong>- Social innovation:</strong> Hvordan professioner, borgere, pårørende og andre frivillige, sammen og hver for sig, kan være med til at fremme bæredygtig social udvikling. </p> <p><strong>- Entreprenørskabsdidaktik:</strong> Hvordan og under hvilke forudsætninger vi kan fremme elevers, studerendes og underviseres lyst og evne til at sætte entreprenante, værdiskabende og ansvarlige aftryk på deres professioner, samfund og omverden.</p> <p><strong>- Uddannelse for bæredygtig udvikling:</strong> Hvordan uddannelser og professioner kan arbejde helhedsorienteret med de tre bundlinjer økonomi, det sociale og miljø, samt hvilke nøglekompetencer, der er centrale hos undervisere for at understøtte bæredygtige fremtider.</p> VIA University College da-DK Tidsskrift for Social Innovation & Transformativ Entreprenørskabsdidaktik (SITE) 2794-9427 https://tidsskrift.dk/site/article/view/157998 <p>Denne indledning rammesætter artiklerne i SITE Volume 4 med afsæt i de faglige og institutionelle sammenhænge, de er opstået i. Den trækker linjer mellem bidragene og fremhæver nogle af de tematiske spor, der præger nummeret – herunder sanselighed, deltagelse, dannelse, bæredygtighed og lokalt forankret social innovation.</p> Astrid Kidde Larsen Nørgaard Jesper Garsdal Copyright (c) 2025 astrid kidde larsen nørgaard, Jesper Garsdal https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 i ii 10.7146/site.v1i4.157998 https://tidsskrift.dk/site/article/view/157999 <p>Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) bliver i højere grad inddraget i uddannelsesverdenen og på den uddannelsespolitiske scene, hvor FN’s 17 verdensmål ofte benyttes som et fundament at bygge på. Denne artikel undersøger, hvordan tilrettelæggelsen af valgfaget, Verdensmålsambassadørkorpset, på VIA University College understøtter de studerendes udvikling af handlekompetence, innovations-kompetence og kritisk tænkning gennem undervisning, der er tilrettelagt som inddragende workshops.</p> <p>Vores forskning peger på, at undervisningen i valgfaget, Verdensmålsambassadør-korpset skaber et rum for refleksion, eksperimenter og møder mellem studerende og omverdenen, der på forskellig vis arbejder med bæredygtighed. Samtidig peger artiklen også på, at der opstår en risiko for, at undervisningen skaber en performativ logik, hvor handling måles snarere end forstås, når undervisningen sigter mod handlekompetence og tager udgangspunkt i verdensmålene.</p> <p>Artiklen bidrager til forståelsen af, hvordan professionsuddannelser kan integrere bæredygtighed gennem pædagogiske formater, der skaber åbninger for nye begynd-elser og en refleksiv praksis hos de studerende, der tager afsæt i undervisningens indhold.</p> Mads Rune Dahlstrøm Birgitte Helbæk Marcussen Copyright (c) 2025 Mads Rune Dahlstrøm, Birgitte Helbæk Marcussen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 1 19 10.7146/site.v1i4.157999 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158000 <p>VIA udbyder hvert år en international sommerskole med FN’s verdensmål som omdrejningspunkt. Som en del af forløbet er de studerende på en overnatningstur til Mols Bjerge. Begrundelsen for dette er, at uddannelse kan udgøre et vigtigt rum, der kan forbinde mennesker og natur og som kan hjælpe studerende med at udvide deres forståelse og eksistens med et andet blik for naturen som centrum. Denne artikel undersøger, hvordan denne tur kan medvirke til at skabe mere forbundethed til naturen igennem forskellige aktiviteter med stedet som et afgørende omdrejningspunkt, frigjort fra de rammer og forventninger, der ofte er om og til uddannelse. Undervejs på turen er der indsamlet empiri, der sammen med den didaktiske ramme danner grundlag for analysen. Denne analyse peger på, at langsom tid bliver en afgørende faktor for at kunne åbne for både intimitet og solidaritet med naturen, og at det kræver mod og tillid fra både undervisere og studerende, hvis dette skal lykkes. &nbsp;</p> Marie Langy Jensen Yonatan Schvartzman Frederikke Dybdahl Bilenberg Copyright (c) 2025 Marie Langy Jensen, Yonatan Schvartzman, Frederikke Dybdahl Bilenberg https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 20 32 10.7146/site.v1i4.158000 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158001 <p><em>Denne artikel tager sit udgangspunkt i et toårigt tværfagligt samarbejde mellem biblioteker, skoler og forskere i projektet ’Børnenes Demokrati’. Med artiklen vil jeg skabe indsigt i metodiske valg, </em><em>praktiske udfordringer og gode erfaringer med en evalueringsmetode, hvor både børn, bibliotekspersonale og lærere er søgt inddraget i både udviklings- og evalueringsprocessen som medforskere.</em> <em>Jeg vil med afsæt i en indledende argumentation for forståelser af evalueringer og forskellige systematikker og metoder, som kan indgå heri, </em><em>begrunde valget af en involverende evalueringsmetode i denne projektevaluering. Jeg formidler erfaringer med en involverende evalueringsmetode og beskriver konkrete metoder, som vi har afprøvet og udviklet i projektet til at samproducere dokumentationsmaterialer</em><em>. Undervejs indgår en definition af den forståelse for demokratiske erfaringer som ligges til grund for projektets evaluering og slutteligt fremhæves væsentlige fund fra evalueringen i projektet om faktorer som kan hæmme og fremme velfærdsprofessionelles faciliteringen af børns demokratiske erfaringer. Dette med håb om dels at inspirere velfærdsprofessionelle, studerende eller andre projektaktører, som gerne vil understøtte gode betingelser for at styrke børns demokratiske erfaringer og/eller gerne vil foretage evalueringer af aktiviteter og processer med en involverende evalueringspraksis.</em></p> Lise My Engrob Adamsen Copyright (c) 2025 Lise My Engrob Adamsen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 33 47 10.7146/site.v1i4.158001 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158002 <p><em>Eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk arbejde er et nyt fagområde, der i høj grad stiller krav til den fagprofessionelles viden og kunnen. Har fagpersoner ikke den nødvendige sensitivitet, opmærksomhed, viden og øvelse i at bruge sproget om det eksistentielle I livet, eller udebliver modet til at tage hånd om eksistentielle og åndelige behov, er der en vigtig dimension i menneskers liv, som bliver overset. Det kræver fokus på, hvordan eksistentiel og åndelig omsorg kommer til udtryk i det socialpædagogiske og diakonale arbejde; men også hvad det er nødvendigt at vide og kunne for som fagperson at arbejde med denne dimension. På baggrund af udvikling af et undervisningsforløb (15 ECTS) for studerende på professionsbachelor-uddannelsen i Diakoni og Socialpædagogik og kursusforløb for uddannede medarbejdere i pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde, vil artiklen præsentere vores vidensindsamling og udfolde vigtige pointer I forhold til “ Hvordan kan eksistentiel/åndelig omsorg forstås i det socialpædagogiske og diakonale arbejde?”, herunder hvilken kundskab og kompetencer fagpersoner kan opleve at få brug for i praksis for at skabe rum og pædagogiske rammer for menneskers eksistentielle livsudfoldelse.</em></p> Christina Brandt Moseholm Olsen Bodil E. Lodberg Copyright (c) 2025 Christina Brandt Moseholm Olsen, Bodil E. Lodberg https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 48 60 10.7146/site.v1i4.158002 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158004 <p>Sammen med en kollega gennemførte jeg et fremtidsværksted med en hf-klasse fra HF&amp;VUC Fyn for at samle data til det nystartede Frivilligcenter As-sens. Målet var at forstå, hvad de unge i Glamsbjerg ønsker sig for deres by. Kritikfasen: Deltagerne pegede på problemer som dårlig infrastruktur, social isolation og en ubalanceret befolkningssammensætning. Der blev fremhævet manglende offentlige transportmuligheder, få sociale aktiviteter og en overvægt af ældre og socialt udsatte borgere. Drømmefasen: De unge forestillede sig bedre infrastruktur, et mere levende socialt liv og et forbedret bymiljø. De foreslog hyppigere busafgange, sociale arrangementer som festivaler og koncerter samt renere og mere indbydende byrum.</p> <p>Virkeliggørelsesfasen: Fasen fokuserede på praktiske løsninger – bl.a. aktiviteter, som kunne inkludere socialt udsatte grupper. Ideer var fx bagekonkurrencer, gadefester og fejring af højtider.</p> <p>Konklusion: Workshoppen viste et klart ønske om en mere levende og inkluderende by. Nogle unge var skeptiske over for en socialøkonomisk café, mens andre så potentiale – særligt hvis stedet kunne tilbyde meningsfulde aktiviteter.</p> Kim Togsverd Hansen Copyright (c) 2025 Kim Togsverd Hansen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 61 68 10.7146/site.v1i4.158004 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158005 <p>Denne artikel undersøger opstarten af Frivilligcenter Assens (FCA), et lokalt frivilligcenter i Danmark, gennem et 7 måneder langt aktionsforskningsprojekt. FCA havde til formål at styrke civilsamfundet ved at støtte lokale foreninger og fremme social innovation. Samarbejdet mellem FCA og kommunens udvalg for Medborgerskab, Kultur og Beskætigelse begyndte godt med en fælles samarbejdsaftale som ramme. Men efterhånden opstod spændinger, da FCA’s ledelse – drevet af visioner om etablering af en café for sårbare grupper – begyndte at gå videre end kommunens mere pragmatiske forventninger. Artiklen belyser de komplekse dynamikker mellem græsrodsinitiativer og institutionelle strukturer og understreger behovet for fælles mål, klar kommunikation og fleksibel ledelse, hvis man ønsker bæredygtigt samarbejde og reel innovation.</p> Kim Togsverd Hansen Copyright (c) 2025 Kim Togsverd Hansen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 68 81 10.7146/site.v1i4.158005 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158006 <p><em>Artiklen formidler indsigter fra et etnografisk feltarbejde, hvor forfatteren i 2024 følger ledelsen i det nyetablerede Frivilligcenter Assens og dens udvikling af en konkret projektskitse med potentialer for at lede til lokal social innovation. Med fokus på ledelsens rolle giver artiklen et praksisrealistisk eksempel på, hvordan tilløb til lokal social innovation opstår og udvikler sig i civilsamfundets grænsefladeorganisationer. Med casen som empirisk udgangspunkt giver artiklen analytisk generaliserede bud på væsentlige forudsætninger for at forsøg på social innovation opstår og bliver til mere end blot projektskitser.</em></p> Ib Sørensen Copyright (c) 2025 Ib Sørensen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 82 95 10.7146/site.v1i4.158006 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158007 <p>Denne artikel undersøger, hvordan forskningsdeltagelse i hverdagsliv og fællesskaber blandt mennesker, som hjælpesystemerne kategoriserer som i udsathed kan skabe nuanceret viden om oplevelser og erfaringer med hjælpesystemer. Med udgangspunkt i deltagerobservation som metodisk greb og gennem længerevarende feltarbejde i tre forskellige forskningsprojekter, stilles der skarpt på forskernes deltagerpositioner og deltagelse som skabende for både empiri og analyse. Artiklen viser, hvordan deltagerobservation – forstået som både sanselig, situativ og relationel praksis – kan bidrage til tykke beskrivelser, der rummer erfaringer og perspektiver, som ikke altid kan indfanges gennem interview eller sprog alene. Gennem eksempler fra feltarbejdet belyses forskellige deltagelsespositioner, og hvordan disse påvirker relationer, observationer og fortolkninger. Artiklen argumenterer for, at deltagerobservation ikke blot er en metode til dataindsamling, men også en måde at forstyrre og nuancere gængse forståelser i forsknings- og hjælpesystemer. Derved bliver det muligt at indfange og påvirke betydningsfulde indsigter, der kan kvalificere fremtidig socialfaglig praksis.</p> Charlotte Vange Løvstad Astrid Kidde Larsen Nørgaard Gert Hoberg Jørgensen Copyright (c) 2025 Charlotte Vange Løvstad; Astrid Kidde Larsen Nørgaard; Gert Hoberg Jørgensen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 96 106 10.7146/site.v1i4.158007 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158008 <p>Denne artikel undersøger, hvordan <em>Art Thinking</em> kan anvendes som en æstetisk og eksperimenterende tilgang i undervisning på professionsuddannelser – særligt inden for velfærdsområder, hvor studerende og professionelle dagligt balancerer mellem formelle krav, faglig dømmekraft og kreativ nysgerrighed. Med inspiration fra samtidskunst, social innovation og entreprenørskabsdidaktik præsenteres en metode, hvor skabelse, sansning og forskydning bliver centrale for læring. Artiklen bygger på praksisnære undervisningserfaringer formidlet refleksivt og i en kurateret sekvens inspireret af den franske forsker og professor i entreprenørskab og kreativitet ved ESCP Business School i Paris; Sylvain Bureau’s <em>Art Thinking</em>-model: Fra donation til fernisering.</p> <p>Gennem poetiske praksisbeskrivelser, refleksioner og konkrete øvelser gives læseren indblik i, hvordan viden kan opstå i mødet mellem mennesker, materialer og ideer. Artiklen tilbyder inspiration og en direkte invitation til undervisere og praktikere, der ønsker at styrke kreativitet, tværfaglighed og sanselig erkendelse i deres pædagogiske arbejde med kunsttænkning. Samtidig bidrager artiklen med et pædagogisk afsæt på, hvordan læring og innovation kan gro i det uforudsigelige og uperfekte. Vi argumenterer for, at <em>Art Thinking</em> ikke blot er en undervisningsmetode, men en epistemologisk position, der kan fremme professionsfaglig udvikling og understøtte social innovation. Artiklen belyser også sekvensens dilemmaer – herunder behovet for tid, åbenhed og mod – og peger på, at det netop er i dette spændingsfelt, at læring kan begynde at vibrere.</p> Majken Svane Hansen Thea Juhl Roloff Clausen Copyright (c) 2025 Majken Svane Hansen, Thea Juhl Roloff Clausen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 107 136 10.7146/site.v1i4.158008 https://tidsskrift.dk/site/article/view/158009 <p>Bæredygtighed, ikke mindst med henblik på undervisning, tematiseres ofte i fuld bevidsthed om at håb skal der til. Alligevel er det så som så med hvad der faktisk forstås ved bæredygtighed og håb. Artiklen undersøger kort først termen bæredygtighed i forhold til begrebsbrug og -implication; det hævdes at bæredygtighed som dansk begreb især har svært ved at artikulere tidsdimension, der foreslås at inddrage de overvejelser som en oversættelse til vedvarenhed ville indebære. Der ses også på hvordan bæredygtighed forholder sig til ideologi (at naturen fylder alt) og til ’verdens indifferens’.</p> <p>I anden del undersøges så begrebet håb. Først nogle overvejelser over håb vs. frygt/alarmisme, dernæst en undersøgelse af håb i relation til undervisning og lærerens position, hvor der opteres for en ’præfigurativ pædagogik’. Endelig, for det tredje bliver der i forlængelse af Vaclav Havels begreb om håb som en eksistentiel kategori givet en første udarbejdelse af håbets økologi.</p> Johannes Adamsen Copyright (c) 2025 Johannes Adamsen https://creativecommons.org/licenses/by-nc/4.0 2025-06-30 2025-06-30 1 4 137 144 10.7146/site.v1i4.158009