Miljø,- klima- og bæredygtighedsundervisning i grundskolen

Et integrativt litteraturreview om tendenser i skandinavisk fag- og forskningslitteratur

Resumé

Dette litteraturreview kortlægger pædagogiske og didaktiske tendenser i skandinavisk fag- og forskningslitteratur omhandlende miljø, klima og bæredygtighedsundervisning i grundskolen, udgivet i perioden 2012-2022. Ud af i alt 526 tekster, er 17 tekster udvalgt og analyseret. Med inspiration fra integrativt litteraturreview (Torraco, 2005), undersøges tendenser og foreløbige begrebsdannelser i et forsknings-udviklings-og praksisfelt, der har været i eksplosiv udvikling siden årtusindeskiftet.

Overordnet set viser reviewet, at litteraturen bevæger sig i to retninger. Den ene behandler miljø-klima- eller bæredygtighedsundervisning ud fra et uddannelsesteoretisk-politisk eller pædagogisk filosofisk perspektiv, den anden ud fra et mere deskriptivt og relativt konkret praksisperspektiv. Derudover viser reviewet fem didaktiske og pædagogiske tendenser i litteraturen, der både fremstår som særligt tydelige i feltet og som indbyrdes forbundne.

I den samlede tekstmasse, er der for det første en opmærksomhed på, at lærerne i grundskolen er usikre i forhold til, hvordan og i hvor høj grad bæredygtighed, miljø- og klimaspørgsmål kan og skal inddrages i undervisningen. Dette har i flere tekster en sammenhæng med fravær af litteratur om konkret didaktisk praksis på området, og at lærerne oplever det vanskeligt didaktisk at implementere de mål for kompetenceudvikling og læring, som lov-og styringsdokumenterne for grundskolen foreskriver, i relation til miljø, klima og bæredygtighed (MKB). Den næste tendens vi finder er, at litteraturen fremstiller en såkaldt smal og en bred tilgang til MKB i undervisning og uddannelse. Disse beskrives også som UBU 1 og UBU2 (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling), som en historisk udvikling af en første og anden bølge i undervisning og uddannelse vedrørende MKB. I denne udvikling ses desuden en historisk udvikling i undervisningens indhold og lærerrolle. Dette kommer til udtryk som en bevægelse fra særligt fagdidaktiske perspektiver og et konkret fagligt vidensfokus i UBU1, til mere almendidaktiske overvejelser, tværfaglighed og handleorientering knyttet til den bredere UBU2.