Indbydelse til ottende symposium for sammenlignende fagdidaktik

Sammenlignende fagdidaktik som forskningsfelt genbesøgt. SFD i 13 år.

Hermed indbydes til SFD8, der afholdes 29. og 30. november 2023 på DPU/Emdrup.

Symposiet genbesøger den sammenlignende fagdidaktik (SFD) på den måde, at fire forskere/forskerteams fremlægger et forskningsprojekt, de har deltaget i eller deltager i, og præsenterer det i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv og i dialog med den sammenlignende fagdidaktiske tradition som den kommer til udtryk i symposierækken og specielt i programmatiske artikler fra de første symposier.

Formålet er bl.a. at undersøge, om det sammenlignende fagdidaktiske projekt har udviklet sig fra tilfældige møder til fælles forskningsinteresser og fælles forskningsprojekter og evt. videre til fælles forskningsprogrammer (Christensen 2011, side 173). Hvad har den udvikling, der har måttet være, betydet dels for den fagdidaktiske forskning, dels for forståelsen af sammenlignende fagdidaktik?

Symposiet adresserer dermed spørgsmålet om ’sammenlignende fagdidaktik’ som forskningskategori og forskningsfelt. Hvad kan kategorien bidrage med, og hvad åbner den for i forskningen?

Hovedoplægsholderne vil have orienteret sig i to artikler fra de tre første SFD-symposier (se afnsittet om baggrundartikler længere nede).

Med udgangspunkt i deres valgte forskningsprojekt og i dialog med artiklerne fra de første SFD-publikationer, vil oplægsholderne diskutere, hvordan det sammenlignende fagdidaktiske forskningsfelt har udviklet sig og ser ud i dag både teoretisk, empirisk, indholdsmæssigt og institutionelt.

Oplægsholderne bevæger sig altså fra empiri til diskussion af teori og tidligere definitioner – og diskussion af mulig fornyelse og udvikling.

Oplægsholderne vil forholde sig til spørgsmål som

• Hvilken betydning har det sammenlignende fagdidaktiske perspektiv for min forskning?
• Tænker jeg fagdidaktisk forskning i et sammenlignende perspektiv?
• Er mit udgangspunkt for den sammenlignende fagdidaktik metabegreber, emner, temaer eller andet?
• Hvilken rolle spiller almendidaktikken i relation til den sammenlignende fagdidaktik

Baggrundsartikler

Hovedoplægsholderne er blevet bedt om at orientere sig i følgende to artikler

1. Frede V. Nielsen: ”Fagdidaktik som integrativt relationsfelt”, i Cursiv nr. 9
2. Ellen Krogh: ”Paradigmer og metateorier i sammenlignende fagdidaktik”, i Cursiv nr. 13

Der er andre væsentlige artikler af Eller Krogh og Frede V. Nielsen i Cursiv nr. 7 og 9, men vores udgangspunkt for diskussionerne på konferencen er disse to.

Desuden refererer vi, jf. teksten i call’et, til denne artikel: Torben Spanget Christensen: ”Formål og ambitionsniveau i sammenlignende fagdidaktik”, i Cursiv nr. 7.

Alle disse artikler kan findes på tidsskrift.dk/sammenlignendefagdidaktik

Hovedoplægsholdere

Nedenstående fire forskere/forskerteam er inviteret som hovedoplægsholdere. Hvert hovedoplæg bliver på konferencen kommenteret af to responsgivere. Det meddeles senere, hvem der kommer til at optræde som responsgivere. 

Første hovedoplæg: Scenariedidaktik i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv

Marie Louise Molbæk (Københavns Professionshøjskole) taler i stedet for Simon Skov Fougt, som desværre er blevet forhindret,  under samme titel.

Simons abstrakt lød 

Dette oplæg tager udgangspunkt i Håndbog i scenariedidaktik (Fougt, Hanghøj, Bundsgaard & Misfeldt, 2022), der præsenterer scenariedidaktik gennem syv fagområder. Begrebet scenariedidaktik består af to dele, scenarie og didaktik. Vi udlægger et scenarie som et forestillings- og mulighedsrum, som elever kan leve sig ind i og agere inden for fagligt (Fougt et al. 2022, p. 23). Vi forstår didaktik bredere end Frede V. Nielsens indholdsudvælgelse (Nielsen 1998) ved også at prioritere metode, organisation og rammesætning af undervisning med fokus på elevernes engagement i et læringsteoretisk perspektiv gennem en undersøgende tilgang med elevstyring og medbestemmelse (Fougt et al. 2022).

Med udgangspunkt i dansk, matematik og histories forskellige opfattelser af et scenarie som udlagt i håndbogen diskuterer oplægget (scenarie)didaktik i spændet mellem fag og pædagogik og de fem didaktiske paradigmer (basisfagsdidaktik, etnodidaktik, udfordringsdidaktik og eksistensdidaktik (Nielsen 2012) og refleksionsdidaktik (Krogh 2014)). Det vil jeg gøre undersøgende gennem begrebet Realistic Authenticity (Fougt, Misfeldt & Shaffer 2020), der udlægger autenticitet pædagogisk som en balancering mellem fem forskellige betydninger heraf: Real World, Disciplinary, Assesment, Student og Teacher.

Andet hovedoplæg: Grammatiskundervisning – på tværs af sprog

Kristine Kabel, DPU, Aarhus Universitet
https://pure.au.dk/portal/da/persons/kristine-kabel(77b28394-7431-41b7-8cc3-9473a1f93dd3).html

Mette Vedsgaard Christensen, VIA University College
https://www.via.dk/om-via/presse/eksperter/mette-vedsgaard-christensen

Lene Storgaard Brok, Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne
https://www.ucviden.dk/da/persons/lene-cicilie-storgaard-brok

I det tværinstitutionelle projekt Gramma3 (2018-2019) har vi undersøgt fagspecifikke og fagovergribende praksisser i grammatikundervisningen. Vi har undersøgt, hvordan grammatikundervisning foregår og bliver forstået af lærere og elever i dansk, engelsk og tysk i udskolingen. Vi fulgte syv klasser på syv forskellige skoler gennem deres første- og fremmedsprogsundervisning, ligesom vi interviewede lærerne (n=22) og fokuselever (n=39) fra hver klasse med afsæt i nøgleeksempler fra undervisningen. I anden halvdel af projektet undersøgte og udviklede vi i samarbejde med lærerteams på to af de deltagende skoler eksempler på en mere kontekstualiseret grammatikundervisning, baseret på principper og forståelser udviklet på baggrund af eksisterende praksisser i alle tre fag. Grammatikundervisning har typisk grundlæggende forskellige formål i første- og fremmedsprogsfag, formål der er forbundet med elevernes oftest forskellige sproglige udgangspunkter i dansk, engelsk og tysk. Men netop det sammenlignende fagdidaktiske perspektiv var afgørende i projektet og gav mulighed for at få øje på, aftegne og forstå både fagspecifikke og fagovergribende praksisser. For eksempel foregik noget af den grammatikundervisning, vi observerede i dansk og tysk, som eksplicit undervisning i formelle forhold, enten gennem individuelle udfyldningsøvelser (dansk) eller fælles aktiviteter (tysk). I begge fag så vi også lærere, der valgte at undervise kontekstualiseret, integreret i skrive- eller kommunikativ undervisning. De deltagende elever oplevede ikke, at de havde grammatikundervisning i engelsk. Vi observerede dog også eksplicit undervisning i engelsk, men her som svar på udfordrede rammer. I oplægget sætter vi fokus på disse praksisser og diskuterer betydningen af det sammenlignende perspektiv i projektet.

Tredje hovedoplæg: Den pædagogiske dimension i undervisnings- og uddannelsesfag - empiriske eller analytiske enheder i den sammenlignende fagdidaktiks komparation

Ane Qvortrup, Syddansk Universitet

https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/anq

Dette oplæg trækker på eksempler på sammenlignende fagdidaktiske analyser gennemført i projektet ”Knowledge and Learning in the Danish Gymnasium”, og vender tilbage til Frede V. Nielsen udsagn om den overordnede hensigt med sammenlignende fagdidaktik.

”at bidrage med en indsats, der på komparativt grundlag muliggør en fælles og gensidig forståelse af den pædagogiske dimension knyttet til forskellige undervisnings- og uddannelsesfag uden at fagenes særpræg og individualitet forsvinder, men tværtimod i kraft af den fagdidaktiske undersøgelse synliggøres og kvalificeres mht. deres pædagogiske potentiale” (Nielsen, 2011, p. 12).

Hensigten om at muliggøre en fælles og gensidig forståelse af forskellige fags pædagogiske dimensioner er afgørende relevant i gymnasiet. Selvom gymnasiet i al sin tid har haft en tværfaglig orientering (Ljungdalh & Qvortrup, 2022), har den tværfaglige orientering været accentueret siden 2005 og indførelsen af fagligt samspil med Almen Studieforberedelse (AT). Selvom AT ikke har eksisteret siden 2017, er fagligt fagspil og dermed tværfaglighed stadig et stærkt fokus. Det intenderede pædagogiske potentiale med det tværfaglige fokus i gymnasiet er tydeligt formuleret, men på trods af det tydeligt formulerede potentiale oplever mange gymnasier, at det i praksis kan være vanskeligt at tilrettelægge fagligt samspil på måder, som er meningsfulde for både elever og lærere. Nogle af disse udfordringer knytter sig netop til, at den pædagogiske dimension knyttet til hvert af undervisnings- og uddannelsesfagene i fagsamspillet ikke er klart.

Frede V. Nielsen svar er, som citatet ovenfor gør det klart, den komparative indsats. Imidlertid er den komparative indsats ikke så ligetil. Nielsen (2011) påpeger, at et fag udgør en disciplinær enhed i form af ”et sagligt struktureret videns- og aktivitetsområde i forskning, uddannelse og undervisning” (s. 13), hvilket udfordrer muligheden for at finde en fælles empirisk eller analytisk enhed som grundlag for komparationen.

I oplægget præsenteres forskellige mulige bud på denne enhed i den sammenlignende fagdidaktik og komparative didaktik, og det diskuteres, hvordan de kan bidrage til at forstå den pædagogiske dimension knyttet til hvert af de undervisnings- og uddannelsesfag i fagsamspillet.

Fjerde hovedoplæg: Undervisning för hållbar utveckling från ett komparativt ämnesdidaktiskt perspektiv

Niklas Gericke, Karlstad Universitet

https://www.kau.se/en/researchers/niklas-gericke 

Undervisning för hållbar utveckling (UHU) är ett förhållningssätt till undervisning som syftar till att utveckla handlingsberedskap i hållbarhetsfrågor hos eleverna. I policydokument från UNESCO och andra nationella styrdokument för skolan beskrivs oftast UHU som ett generiskt förhållningssätt till undervisning med ett holistiskt innehåll inkluderande ämnesfrågor relaterat till miljö-, samhälls-, och ekonomifrågor. Dessa relateras ofta till FN:s 17 globala mål för en hållbar utveckling. Därutöver beskrivs UHU som en progressivt inriktad undervisningsmetod vilandes på pluralism som skall inkludera perspektivtagning och utveckla elevernas kompetenser inom exempelvis  kritiskt tänkande och systemtänkande. Förutom disciplinärt innehåll förespråkas UHU innehålla inslag av interdisciplinära perspektiv, multidimensionalitet samt adressera elevers värderingar och emotioner. Detta för att hållbarhetsfrågor är komplexa där prioriteringar måste göras och för att väcka elevernas engagemang i frågorna. Utifrån denna beskrivning kan vi se att UHU är mångfacetterat och en fråga som inställer sig är hur lärare som är utbildade inom ett eller några ämnen kan bidra till de olika facetterna av UHU? I mitt anförande kommer jag redogöra för empiriska studier om hur lärare från olika ämnesområden (samhällsvetenskap, naturvetenskap och språkvetenskap) förstår UHU, och vad de kan bidra med till UHU utifrån sina ämnestraditioner. Olika ämneslärare besitter olika kompetenser relaterat till de didaktiska vad, hur och varför frågorna. Jag kommer utifrån dessa didaktiska frågor visa att ett ämnesdidaktiskt perspektiv, där olika ämnesdidaktiska ansatser kombineras, kan medföra större möjligheter att utveckla elevers handlingsberedskap än en undervisning där dessa kompetenser inte tas tillvara.

Hvordan foregår symposier for sammenlignende fagdidaktik?

• Hovedoplægsholdere sender ca. 4 uger forud for symposiet udkast til et paper, der danner grundlag for deres oplæg
• Udkast til oplæggene tilsendes respondenterne
• Hovedoplæggene ligger om formiddagen. Om eftermiddagen giver vi ordet til respondenter, som på grundlag af de udsendte papers forbereder 15-20 minutters responser
• Hver dag slutter med en længere diskussion med alle deltagere på grundlag af dagens oplæg
• Alle oplægsholdere og respondenter inviteres til at publicere deres oplæg i artikelform.

Symposiet arrangeres i et samarbejde mellem forskningsprogrammet Almendidaktik og fagdidaktik ved SDU, afdelingen for fagdidaktik ved DPU, Aarhus Universitet, Faggruppen IMFUFA ved INM på RUC og med deltagelse af fagdidaktiske forskere fra universiteter og professionshøjskoler samt gæster fra de øvrige skandinaviske lande. Symposier for sammenlignende fagdidaktik har været afholdt siden 2010 og er dokumenteret i tidsskriftet CURSIV, numrene 7, 9, 13 og 19, som kan tilgås her http://edu.au.dk/forskning/publikationer/cursivskriftserie/. Det femte symposium er dokumenteret i en antologi, der er udgivet på Århus Universitetsforlag. Artikler fra det sjette symposium og syvende symposium udgives af tidsskriftet Sammenlignende Fagdidaktik på tidsskrift.dk https://tidsskrift.dk/sammenlignendefagdidaktik

Tilmelding

Nærmere oplysninger om pris og link til tilmelding følger senere.

Tilmelding senest 1. november 2023

Detaljeret program for de to dage følger senere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til planlægningsgruppen.

Venlig hilsen på vegne af planlægningsgruppen

DPU: Helle Rørbech hero@edu.au.dk

RUC: Martin Niss maniss@ruc.dk

SDU: Torben Spanget Christensen tosc@sdu.dk og Peter Hobel peterhobel@sdu.dk