Den talfikserede middelalder - Om tal og deres betydninger i tidlig middelalderarkitektur og patristisk filosofi

Forfattere

  • Jens Fleischer

DOI:

https://doi.org/10.7146/periskop.v14i16.97888

Resumé

Forholdet mellem kvalitet og kvantitet har været et væsentligt tema i kritikken
af den moderne arkitektur. Kritikken har rettet sig mod de kvantitative faktorers
dominans: Forenklet sagt det, at funktionalistisk arkitektur er styret af tal, ved
typisk at gøre brug af masseproduktion, kalkulen som en ufejlbarlig metode, og
eksakte talmæssige normer for konstruktioner.


Mit bidrag til denne diskussion har hentet inspiration et helt andet sted i
arkitekturhistorien. Eksempler fra græsk filosofi og den tidlige middelalders
tænkere viser, at tallene har haft mange betydninger og roller. I dag optræder de
typisk under fællesbetegnelsen kvantitet. Til forskel fra dette generiske niveau
bevæger jeg mig på et historisk plateau, hvor de oldkristne forfattere fortolkede
nogle bestemte tal. Med denne tænkning fik de to betydninger: 1) tal som et praktisk redskab, fx ved afsætning af mål på byggepladsen, og 2) en dybere, skjult betydning, ofte brugt i kombination med privilegerede, geometriske former.
Den sidste modus knyttede en metafysisk dimension til tallene. Dette tankestof
inddrager jeg i en analyse af udvalgte tidligmiddelalderlige bygningsværker af
centralplantypen.

Downloads

Publiceret

2017-12-05

Citation/Eksport

Fleischer, J. (2017). Den talfikserede middelalder - Om tal og deres betydninger i tidlig middelalderarkitektur og patristisk filosofi. Periskop – Forum for Kunsthistorisk Debat, 14(16), 18–35. https://doi.org/10.7146/periskop.v14i16.97888

Nummer

Nr. 16 (2016): Arkitektonisk kvantitet

Sektion

Artikler (fagfællebedømt)

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

    1. Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket 12 måneder efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
    2. Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
    3. Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).