At binde det forhåndenværende:

Tørmuring og muligheder for genbrug af beton

Forfattere

  • Anna Eglite

DOI:

https://doi.org/10.7146/periskop.v2026i36.172256

Resumé

Introduktion
At stable sten uden bindemiddel er ikke knyttet til en bestemt kontekst eller kultur. Teknikken, der på engelsk betegnes som dry stone walling eller dry stacking og på norsk som tørrmuring, fi ndes utallige steder i verden og er oftest knyttet til specifikke geologiske situationer. Teknikken bruges til at skabe læ, markere en grænse, eller for at skabe mulighed for landbrug og beboelse i et ellers kuperet terræn. I kulturlandskaber som disse aflæser man det eksisterende landskab og muliggør beboelse ved at bruge lokale materialer. Bygningskulturer skabt med lokale sten kan ofte betegnes som vernakulær arkitektur. Ordet vernakulær kommer fra det latinske ord vernaculus, der betyder indfødt, indenlandsk, nationalt, hjemligt eller hjemmelavet. Vernakulær arkitektur henviser til bygningsarkitektur verden over, som er baseret på lokale materialer og håndværk samt tilpasset stedets kultur, geologi og klimatiske
forhold. Denne type arkitektur er designet uden en arkitekt og er udviklet uden for den akademiske arkitekturdisciplin. Begrebet dækker over meget forskellige typer byggetraditioner, men står i modsætning til industrialiseringen og globaliseringens muligheder.

Downloads

Publiceret

2026-11-02

Citation/Eksport

Eglite, A. (2026). At binde det forhåndenværende:: Tørmuring og muligheder for genbrug af beton. Periskop – Forum for Kunsthistorisk Debat, 2026(36), 101–117. https://doi.org/10.7146/periskop.v2026i36.172256