Janus la Cour gjorde stenen stenet igen
DOI:
https://doi.org/10.7146/periskop.v2026i36.172254Resumé
Midt i et alt for travlt arbejdsliv var det min gave til mig selv at tilbringe min fødselsdag i selskab med Janus la Cours malerier på Nivaagaard. Jeg havde været oppe at se dem med min mand en søndag i november. Vi var begge bjergtagede. Der var en stor ro i de malerier, og den smittede af på de besøgende; sjældent har jeg set en udstilling, hvor alle går så langsomt rundt og dvæler så længe ved det enkelte værk. Måske har det noget at gøre med, at der fra det ene af la Cours malerier til det andet ofte kun er en lille forskydning i perspektiv: På ét maleri ser man åens udløb fra én vinkel, på det næste fra en lidt anden; maleren har ikke bevæget sig mange meter, før han er standset igen, og det tempo forplanter sig til de besøgende.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Lilian Munk Rösing
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket 12 måneder efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
