Konceptkunst i sten: Federico Zuccaris hus (1578) i Firenze
DOI:
https://doi.org/10.7146/periskop.v2026i36.172253Resumé
I slutningen af 1570’erne valgte maleren Federico Zuccari (ca. 1540-1609) at få opført en ganske særpræget facade på sit nyerhvervede hus i Firenze. Han havde i midten af 1570’erne fået den prestigefyldte opgave af Medici-storhertugen at færdiggøre freskerne i den kolossale kuppel i domkirken efter Giorgio Vasaris død i 1574. Federico Zuccari etablerede sig derfor i Firenze og købte
i 1577 en ejendom, som kunne rumme hans bolig og værksted. Facaden fører direkte ind til det store, højloftede rum, han arbejdede i. Den nederste del af facaden er bygget i grå sandsten i en kombination af glathugget murværk og af rustika, det vil sige uregelmæssige, tilsyneladende “naturlige” stenblokke. Facadens øverste del er bygget af røde mursten og har nicher til skulptur og et stort, centralt felt tiltænkt et freskomaleri. Med denne hybriditet af materialer, forarbejdninger og former ligner facaden ikke nogen anden i byen, eller andre steder for den sags skyld.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Maria Fabricius Hansen

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket 12 måneder efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).