Karel van Mander III’s forsvundne værker og samlinger
DOI:
https://doi.org/10.7146/periskop.v2025i34.162510Abstract
Kunsthistorikere beskæftiger sig i den største del af deres tid med ting, der er forsvundne eller bortrykkede fra deres oprindelige habitat. Tycho Brahes Uraniborg, Christian IV’s fornemste sal på Rosenborg, en performance af Joseph Beuys på Charlottenborg eller en hesteofring i Bjørn Nørgaards regi. De overleverede antikke skulpturer er oftest mutilerede eller hvidvaskede, altertavlerne flyttet bort fra deres kirker og deres åndelige dimension til museernes sale med selfiehorderne. Og Børsen gik op i flammer, for nu at blive erstattet af en monstrøs historieforfalskning i parcelhusstil.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Copyright (c) 2025 Charlotte Christensen
This work is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket 12 måneder efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
