Island var overvejende et landbrugs- og landbosamfund op til det tyvende århundrede, og indbyggerne
udviklede deres egen kultur inden for det danske kongerige. Matematik var i en lang periode en ubetydelig
faktor i kulturen, men blev hovedsagelig praktiseret af nyttemæssige grunde, for landmåling og
handel. Tidligt i 1960’erne vandt teorier, understøttet af OEEC/OECD, indflydelse i Island, ifølge hvilke
en fokusering på naturvidenskabelige og matematiske uddannelser ville øge økonomiske og sociale
fremskridt, ligesom begreber fra mængdelære og logik ville lette matematikindlæring. I slutningen af
1960’erne lanceredes en større reform af matematikundervisningen som en del af en revision af det islandske skolesystem. Forudsætningerne for og konsekvenserne af disse begivenheder vil blive diskuteret
i artiklen, ligesom argumenter og årsager for tilstedeværelse eller fravær af matematikundervisning
og -aktiviteter til forskellige tider drøftes.