Magtens iscenesættelse

Abstract

Museumsdirektør på Gammel Estrup, Britta Andersen, undersøger, hvordan adelige herremænd i 1700-tallet brugte arkitektur, interiører og kunst til at iscenesætte social status og magt. Med udgangspunkt i herregården Gammel Estrup og grev Christen Scheel belyser artiklen, hvordan den danske adel i enevældens tid arbejdede bevidst med repræsentation og symbolik for at fastholde sin position i samfundets elite.

Artiklen følger Christen Scheel, enearving til et omfattende godskompleks på Djursland, og hans ægteskab med Augusta Winterfeldt i 1717. Sammen moderniserede de Gammel Estrup og indrettede herregården efter barokkens repræsentative idealer. Gennem nye sale, rigt dekorerede interiører, stukarbejder, malerier og vævede tapeter blev slægtens historie, besiddelser og rang synliggjort. Samtidig analyserer artiklen konkrete rum og udsmykninger, herunder Riddersalen, Forgemakket og Grevindens Kammer, hvor symboler som grevekrone, monogrammer og portrætter indgik i en nøje planlagt visuel fortælling om slægtens magt og position.

Artiklen viser således, hvordan herregårdens arkitektur og billedprogram fungerede som et vigtigt redskab i adelens selviscenesættelse og sociale legitimering i 1700-tallets Danmark.