Hertuginden vender tilbage

Abstract

Ph.d. Hanne Roswall Laursen fortæller i denne artikel historien om et portræt af hertuginde Anna Amalia af Sachsen-Weimar og Eisenach, der efter at have været forsvundet siden afslutningen af Anden Verdenskrig i 2011 dukkede op på auktionshuset Sotheby’s i London. Artiklen tager udgangspunkt i, hvordan portrættet – malet i Rom 1788-89 af den schweiziske kunstner Angelika Kauffmann – efter forhandlinger mellem ejerfamilien og Klassik Stiftung Weimar kunne vende tilbage til Weimar, hvor det i dag igen hænger i det såkaldte Romerske Hus.

Artiklen gennemgår både portrættets kunsthistoriske betydning og dets oprindelige funktion. Gennem en analyse af billedets ikonografi vises, hvordan Anna Amalia fremstilles som mæcen for kunst og videnskab, omgivet af bøger, noder og symboler, der knytter hende til Weimars klassiske kulturmiljø. Samtidig sættes portrættet i relation til hertugindens Italiensrejse 1788-1790 og hendes møde med kunstneren Angelika Kauffmann, hvor portrættet blev til i et miljø præget af kunstneriske og sociale netværk.

Artiklen viser dermed, hvordan portrættet både fungerer som politisk og kulturel iscenesættelse af Weimar og som et personligt minde om venskab, dannelse og kunstnerisk fællesskab.