Sydengelske herregårde

Stilblanding og romantiske haver

Abstract

Artiklen beskriver en studierejse til ti herregårde i Sydengland og sætter de besøgte anlæg ind i en arkitektur- og kulturhistorisk sammenhæng. Med udgangspunkt i konkrete eksempler – blandt andre Longleat, Corsham Court, Montacute House, Wilton House, Blenheim Palace, Stourhead, Clandon Park, Rousham House, Lydiard Mansion og Buscot Park – gennemgår forfatteren udviklingen i engelsk herregårdsarkitektur fra slutningen af 1500-tallet til slutningen af 1700-tallet.

Artiklen viser, hvordan den elizabethanske renæssance afløses af palladianisme, barok og senere klassicisme, ofte i form af omfattende ombygninger, hvor ældre bygninger tilpasses nye stilidealer. Samtidig fremhæves samspillet mellem hovedbygninger og de tilhørende haveanlæg. Særligt den engelske landskabshave, udviklet i 1700-tallet af blandt andre Lancelot “Capability” Brown og William Kent, analyseres som et centralt element i herregårdskulturen.

Afslutningsvis vurderer artiklen, at de ti udvalgte herregårde tilsammen giver et repræsentativt billede af udviklingen i engelsk herregårdsarkitektur og havekunst fra renæssancen til den tidlige industrialisering.