Stenalt

Anders Kruuse som herregårdsarkitekt

Abstract

Seniorforsker Claus M. Smidt fra Danmarks Kunstbibliotek analyserer i denne artikel hovedbygningen på Stenalt og placerer den i arkitekten Anders Kruuses samlede virke som herregårdsarkitekt i slutningen af 1700-tallet.

Med udgangspunkt i arkivmateriale og stilhistoriske sammenligninger gennemgås Kruuses baggrund som en af Jyllands tidligste akademisk uddannede arkitekter og hans karriere fra murermester i Horsens til en efterspurgt bygmester for jyske godsejere. Artiklen præsenterer en række af de herregårdsanlæg, der tilskrives ham, herunder Lyngsbækgård, Serridslevgård og Fussingø Slot, og viser hvordan hans bygninger typisk forener klassicismens idealer med traditionelle herregårdsplaner.

Artiklens hovedfokus er opførelsen af Stenalts nye hovedbygning omkring 1799 for godsejeren Preben Brahe Schack. Gennem en analyse af bygningens form, plan og detaljer diskuteres den usædvanlige arkitektur, der adskiller sig fra Kruuses øvrige arbejder. I stedet for den ofte fremførte forklaring om italiensk inspiration argumenterer artiklens forfatter for, at bygningen snarere kan forstås i relation til svensk gustaviansk arkitektur. Dermed fremhæves Stenalt som et særpræget og interessant eksempel på de internationale stilimpulser, der prægede dansk herregårdsbyggeri omkring år 1800.