To generationer rejser ud

En fortælling om adelige dannelsesrejser i renæssancens Danmark

Abstract

I denne artikel undersøges de adelige dannelsesrejser i renæssancens Danmark med udgangspunkt i Christen Skeels rejsedagbog fra 1619-1627 samt en senere rejseinstruks, han udarbejdede til sin søn. Gennem disse kilder belyser projektmedarbejder Claus Frederik Sørensen dannelsesrejsens betydning som en central del af den danske adels uddannelse i en periode, hvor adelen i stigende grad udviklede sig til en embeds- og godsejerstand.

Artiklen beskriver uddannelsesforløbet frem mod rejsen, de fag og færdigheder der blev lagt vægt på – især jura, politik, sprog og ridderlige øvelser – samt de praktiske rammer for rejserne, hvor unge adelsmænd ofte rejste med en præceptor.

Christen Skeels rejser gennem Tyskland, Nederlandene, England, Frankrig og Italien anvendes som case til at belyse både rejsens indhold og dens farer, herunder sygdom, krig og andre risici. Samtidig analyseres dagbogen som kilde til samtidens rejsekultur, hvor oplevelser, seværdigheder og politiske begivenheder fylder mere end studierne. Artiklen perspektiverer afslutningsvis til næste generation gennem Christen Skeels instrukser til sønnen Otte Skeel og de moralske og faglige forventninger til den unge adelsmand.