Tre gravmonumenter på Horsens-egnen

Abstract

Kunsthistoriker Claus M. Smidt undersøger i denne artikel tre bemærkelsesværdige gravmonumenter på kirkegårdene omkring Horsens – i Hatting, Nebel og Søvind – som blev opført i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet af lokale herskabsslægter.

Forfatteren fokuserer på monumenternes arkitektoniske udformning, de kunstneriske detaljer og de fællestræk, der forbinder dem. Særligt fremhæves brugen af Ceres-relieffer, den karakteristiske skriveskrift på indskrifterne og anvendelsen af klassiske motiver, som er med til at skabe en visuel sammenhæng mellem de tre gravsteder.

Artiklen placerer gravmonumenterne i den historiske kontekst: Før 1805 blev fornemme personer ofte begravet inde i kirken, men efter en kongelig forordning begyndte gravsteder udenfor at vinde frem. Dette gjorde monumenterne til markører af både social status og kunstnerisk smag.

Artiklen diskuterer også, hvem der stod bag monumenterne. Tidligere tilskrivninger pegede på Johannes Wiedewelt, men Smidt vurderer, at Nicolai Dajon sandsynligvis har udført reliefferne, mens Johan Jørgen Høffner fungerede som bygmester og koordinator. Dette placerede begge kunstnere i en niche, hvor de kunne udnytte deres klassicistiske kompetencer uden for Københavns dominerende billedhuggertradition. Samtidig fremhæves det, at epitafier og gravmæler på Horsens-egnen ofte blev udført af københavnske kunstnere, hvilket understøtter ideen om, at disse tre monumenter repræsenterer et højt kunstnerisk niveau og samtidig viser en lokal variation inden for klassicismen.