Gammel Estrups herregårdslandskab

Forhandling og forvandling under lensafløsningen

Abstract

I denne artikel undersøger forskningsmedarbejder Søren Broberg Knudsen fra Dansk Center for Herregårdsforskning, hvordan lensafløsningen efter 1919 forandrede herregårdslandskabet ved Gammel Estrup, og hvordan godsets ejere aktivt forsøgte at påvirke denne proces.

Lensafløsningsloven krævede, at majorater afstod op mod en tredjedel af deres jord til staten, som derefter udstykkede jorden til statshusmandsbrug. Gennem forhandlinger lykkedes det imidlertid stamhusets repræsentanter at reducere det samlede afståede areal og i vid udstrækning beskytte hovedgårdsjorden ved at argumentere for dens høje bonitet og betydning for godsets helhed. I stedet blev en stor del af den oprindeligt afståede jord taget fra tidligere fæstegods.

Efter ejerskiftet i 1926 ændrede situationen sig. Den nye ejer genforhandlede aftalen og afstod i sidste ende en større del af hovedgårdsjorden, samtidig med at andre dele af godset blev frasolgt. Samlet blev 130,1 hektar jord afstået, hvilket førte til oprettelsen af 13 statshusmandsbrug og husmandskolonien Lundby. De nye brug blev anlagt efter standardiserede principper med mindre, rektangulære jordlodder og ensartede bygninger, hvilket gav landskabet et nyt og ensartet præg.

Artiklen konkluderer, at transformationen af herregårdslandskabet var resultatet af både statslig lovgivning og lokale forhandlinger. Mens staten fastlagde de overordnede rammer, havde godsejerne betydelig indflydelse på, hvilke jorder der blev afstået. Resultatet blev en gradvis opløsning af det traditionelle, sammenhængende herregårdslandskab og fremkomsten af et nyt landskab præget af selvstændige husmandsbrug.