En enkel og ukunstlet herregårdsarkitektur

Resumé

Museumsinspektør, dr.phil. Ulla Kjær undersøger i artiklen udviklingen inden for dansk herregårdsarkitektur i anden halvdel af 1700-tallet med særligt fokus på fremkomsten af nyklassicismen. Artiklen sætter byggeriet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, hvor oplysningstidens nye idealer om natur, rationalitet og enkelhed kom til at præge både arkitektur og livsform.

Gennem en række eksempler analyserer forfatteren, hvordan disse idealer blev omsat i konkrete herregårdsbyggerier. Den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin spillede en central rolle gennem sit arbejde i Danmark og som professor ved Kunstakademiet. Hans bygning Bernstorff ved Gentofte blev et vigtigt forbillede for senere herregårdsbyggeri. Artiklen behandler også arkitekter som G.E. Rosenberg, Hans Næss og Andreas Kirkerup samt herregårde som Langesø, Hagenskov, Krengerup og Korselitze. Samtidig belyses fremvæksten af landsteder og lystgårde samt samspillet mellem arkitektur, havekunst og nye idealer om natur.

Til slut viser artiklen, hvordan den nyklassicistiske herregårdsarkitektur forenede funktionalitet, enkelhed og harmoniske proportioner, men også hvordan denne byggeperiode ebbede ud i begyndelsen af 1800-tallet i takt med økonomiske kriser og nye arkitektoniske strømninger.