Kærlighed på herregården

Herregården som ægteskabsmarked 1880-1940

Resumé

I artiklen undersøger museumsformidler Stine Lucia Rasmussen herregårdenes rolle som ægteskabsmarked i perioden 1880-1940. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt ved Herregårdsmuseet analyseres, i hvilken grad ansatte på herregårde fandt deres ægtefælle blandt kollegerne. Undersøgelsen bygger på kirkebøger og folketællinger fra fem herregårde på Djursland – Katholm, Overgård, Mejlgård, Møllerup og Lykkesholm – samt interviews og levnedsbeskrivelser fra tidligere ansatte.

Herregårdene fungerede som små mikrosamfund, hvor unge mennesker boede, arbejdede og tilbragte deres fritid sammen. Især før 1920 var arbejdsstyrken præget af mange ugifte unge, og den kønsmæssige opdeling mellem hovedbygningens kvindelige tjenestefolk og avlsgårdens mandlige arbejdere skabte gode muligheder for at møde en partner. Samtidig betød arbejdets organisering og begrænset fritid, at det sociale liv i høj grad udfoldede sig inden for herregårdens rammer.

Undersøgelsen viser, at omkring 30 % af ægteskaberne blev indgået mellem ansatte på samme herregård, om end andelen varierede mellem de enkelte godser. Artiklen peger samtidig på, at økonomiske forhold, sociale skel og regler for tjenestefolk ofte forsinkede ægteskaberne, hvorfor den reelle procentdel formentlig har været højere.