Herskabets plads
Herregård, sognekirke og lokal offentlighed, cirka 1580‑1660
Resumé
Arkivar ved Rigsarkivet, Per Seesko-Tønnesen, skriver i denne artikel om et hidtil underbelyst emne i dansk herregårdsforskning: Stolestadefordelingen i det efterreformatoriske kirkerum.
Artiklen fokuserer på kirkerummet som en arena inden for det generelle herregårdslandskab, og artiklen belyser sognekirkens rolle som repræsentativ arena for danske herregårdsejere ca. 15801660.
Stolestaderne var centrale i adelens repræsentative praksis. De var placeret synligt i kirkerummet og udformet, så de markerede herskabets status og adskillelse fra den øvrige menighed. Selv når herskabet sjældent var til stede, fungerede stolestadet som et symbol på ejerskab og social dominans. Adelige kunne også opretholde stolestader i flere kirker som led i en bredere symbolsk tilstedeværelse.
Med udgangspunkt i eksempler fra især fynske herregårde analyseres herskabernes bestræbelser på at indtage en konkret og fysisk passende plads i kirken og i den ”repræsentative offentlighed”.
Spørgsmålet om stolestadefordelingen var vigtigt nok til at blive behandlet af kongens kancelli. I artiklen analyseres flere af kancelliets afgørelser i sager, hvor adelige har ønsket at bekræfte eller gøre fordring på deres ret til stolestader, der var passende for deres stand.
Det belyses, hvordan disse ansøgninger blev behandlet, og hvorledes de til tider kunne afstedkomme konflikter, når der var flere herskaber, der gjorde indbyrdes krav på de samme pladser i kirken.
Downloads
Publiceret
Nummer
Sektion
Licens
Alle rettigheder forbeholdes. Man må downloade artikler til privat brug eller linke til artiklerne. Det er ikke tilladt at dele, gengive eller kopiere Herregårdshistorie eller dele af Herregårdshistorie mekanisk, fotografisk, digitalt eller på anden måde uden Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseums skriftlige samtykke.