Evidensbevægelsens spredning til biblioteker i Danmark, Norge og Sverige

Abstract

Artiklen søger med afsæt i Røviks teori om konceptmigration at identificere og forklare mønstre for spredning og udbredelse af evidensbevægelsens begreber og praksisser i biblioteker i Danmark, Norge og Sverige. For alle tre lande gør sig store forskelle gældende i forhold til bibliotekstyper, hvor forskningsbiblioteker i almindelighed og medicinske biblioteker i særdeleshed er langt mere involverede og aktive i evidensbevægelsen end folkebibliotekerne i de tre lande. Sammenligner vi de tre lande indbyrdes er det oplagt, at Sverige er det land, hvor evidensbevægelsen i bibliotekssammenhænge slog tidligst og mest synligt igennem. I Norge har der også de senere år været en voksende interesse for evidens, hvilket bl.a. er kommet til udtryk gennem en række målrettede uddannelses- og efteruddannelsestilbud. En faktor som utvivlsomt har hæmmet evidenskonceptets udbredelse har været oversættelsesproblemer fra en naturvidenskabelig medicinsk sammenhæng til blødere, mere humanistiske og samfundsfagligt orienterede biblioteksmiljøer. En sammenligning med fx den meget hurtige immigration og spredning af læringskonceptet 23 ting fra amerikanske biblioteker til biblioteker i Danmark og mange andre lande kan illustrere den barriere som ligger i dekontekstualisering og kontekstualisering af et koncept.