Fra fællesskab til overdrev. Udviklingen i en midtsjællandsk landsbys sociale struktur 1765-1840.

Forfattere

  • Ulla Skaarup Jensen

Resumé

Artiklen omhandler økonomiske og sociale forhold i det sjællandske sogn Vester Broby i to perioder før og efter udskiftningen. Før udskiftningen omfattede sognet kun én stor landsby, hvor der var lidt flere husmænd end gårdmænd. Der var dog betydelige økonomiske forskel inden for såvel gårdmands- som husmandsgruppen, så der var forholdsvis velstilllede husmænd og fattige gårdmænd. De sociale relationer undersøges ud fra brugen af vidner ved bryllupper og faddere ved dåb. Her ses ingen klare mønstre, der knytter sig til stand og velstand. Relationerne gik på tværs af gårdmands- og husmandsgruppen og på tværs af skellet mellem de bedre stillede og de fattige. Der ses en vis tendens til, at de mere velstillede blev brugt oftere end andre, men den er ikke entydig. Ved landboreformerne blev fire af byens gårde nedlagt og halvdelen af resten flyttet ud. Der blev oprettet en del huslodder, og ganske mange husmænd flyttede ud. Der blev også indledt en overgang til arvefæste, som dog kun bredte sig langsomt. En undersøgelse af de økonomiske forhold 1822-34 viser, at der stadig var betydelig forskel inden for de enkelte grupper. Derimod var der sket en klar ændring med hensyn til de sociale relationer, der kom til udtryk ved brug af faddere og vidner. Nu brugte gårdmænd næsten udelukkende gårdmænd. Husmænd på marken brugte mest naboer, men der var også en tendens til, at husmænd brugte gårdmænd, og i det hele taget var de mest velstående gårdmænd også de mest populære som vidner og faddere.

Downloads

Publiceret

1987-04-28

Nummer

Sektion

Artikler