Mejeri- eller staldgård. En studie i dansk hovedgårdsdrift i det 18. århundrede.

Resumé

I løbet af det 18. århundrede blev mange danske hovedgårdes animalske produktion omstillet fra studeavl til mejeribrug. Studeholdt gik tilbage og beholdt kun sin dominerende rolle i Nord- og Vestjylland, mens både antallet og størrelsen af malkekvægsbesætningerne gik frem. Artiklen undersøger de økonomiske drivkræfter bag det. Ud fra flere typer prismateriale fastslås det, at prisen på smør udviklede sig bedre end prisen på stude og oksekød. Nærmere analyser af økonomien i de to sektorer peger videre på, at gevinstmarginen ved studefedning var forholdsvis lille, mens godsejerne opnåede stigende forpagtningsafgifter fra hollænderiet (mejeribruget).