Mennesket, naturen og "landbrugsreformerne"

Resumé

Artiklen vender sig mod den opfattelse, at det gamle landbrug før landboreformerne skulle repræsentere en økologisk balance og allerede være præget af fremskridt, bortset fra en vis nyopdyrkning. Derimod repræsenterer landboreformerne og særligt udskiftningen begyndelsen på en markant fremgang, som især kan forklares med rationalisering og mere effektiv drift under den individuelle råderet. Det søges vist ved at sammenligne landbrugets udbytte ca. 1750 og 1835-38. Udbyttet for 1750 estimeres ud fra mere eller mindre præcis viden om bl.a. dyrket areal, befolkningsstørrelse, antal køer og heste mv. og modeller for foder- og gødningsbalancer, mens produktionen for 1830'erne bygger på den første landbrugsstatistik, som dog må justeres noget. Konklusionen er, at den samlede landbrugsproduktion blev cirka fordoblet og dermed lå over stigningen i befolkningen i samme periode på cirka 70 %.