Godsejernes nej til flere reformer. Med udgangspunkt i vestfynske godsejeres holdninger og aktiviteter i 1780’erne undersøges godsejernes rolle i landboreformerne i Danmark.

Resumé

Forfatteren var i mange år arkivar ved Landsarkivet for Sjælland.

Året efter at stavnsbåndet var blevet ophævet ved forordningen af 8. juni 1787, indkom der til Rentekammeret nogle særdeles kritiske kommentarer til denne fra en kreds af store Vestfynske godsejere. Det blev taget højst unådigt op på Christiansborg, men da godsejerne pænt havde sagt undskyld, slap de dog for videre tiltale. Karl Peder Pedersen gennemgår i artiklen den meget usædvanlige sag og lignende reaktioner fra godsejerne i de følgende år.

Forfatteren konkluderer: ”1790’ernes blokering af landboreformerne kom dermed til at kaste en lang skygge. Eller sagt på en anden måde: Ved landboreformerne gennemførtes der ikke noget konsekvent sporskifte. Toget gik i stå midt i det hele, og her fik det lov til at holde for rødt lys i over et halvt århundrede.”