Støtte til pårørende i kommuner

Indblik i pårørendevejlederfunktionen og andre pårørendetilbud

Forfattere

  • Gitte Wind ISE Forskning og Udvikling, Københavns Professionsuddannelse
  • Anne Prip Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns Professionshøjskole
  • Susanne Nordal Kijne Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns Professionshøjskole
  • Line Sofie Welling Petersen Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns Professionshøjskole
  • Michael Birkerod Hansen Sygeplejerskeuddannelsen; Københavns Professionshøjskole
  • Sille Lundberg Odgaard CKFF

DOI:

https://doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.i17.164550

Nøgleord:

Pårørende, kommuner, pårørendetilbud

Resumé

Formålet med dette arbejdspapir er at skabe øget viden og opmærksomhed om den store variation i tilbud og støtte til pårørende i danske kommuner. Arbejdspapiret kan inspirere til, hvordan forskellige aktører – herunder sundhedsprofessionelle, organisationer og beslutningstagere – kan understøtte et tæt og respektfuldt samspil med pårørende, hvor deres indsats anerkendes som en væsentlig ressource, uden at de pålægges urealistiske forpligtelser. Arbejdspapiret baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse af, hvilke tilbud kommuner generelt har til pårørende og en dybdegående interviewundersøgelse af 15 pårørendevejlederes erfaringer med at tilbyde støtte til pårørende. På baggrund af undersøgelsen anbefaler vi at:

1) Kommunerne skal sikre adgang til hjælp for alle typer pårørende.

2) Kommunerne skal synliggøre deres pårørendetilbud både for kommunens ansatte og borgerne.

3) Kommunerne skal sikre praksisnær kompetenceudvikling for plejepersonale i at samarbejde med pårørende.

4) Pårørendevejledere skal have myndighed.

5) Der skal være en national lovgivning og strategi for støtte til pårørende.

Referencer

1. Cattaneo A, Vitali A, Regazzoni D, Rizzi C. The burden of informal family caregiving in Europe, 2000–2050: a microsimulation modelling study. Lancet Reg Health - Eur. juni 2025;53:101295.

2. UNECE. The challenging roles of informal carers. Policy Brief Aging. 2019;(22).

3. Johansen M brehm, Aarhus R, Kass ED, Fischer RH, Madsen MH. At være pårørende i Danmark: En kvalitativ analyse af pårørendes erfaringer fra et hverdagslivsperspektiv. VIVE; 2024.

4. NYT fra Danmarks Statistik. 6 mio. indbyggere i Danmark i 2026 [Internet]. 2019. Tilgængelig hos: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=28592

5. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom - den generiske model. Version 2.0. 2012.

6. Højgaard B, Kjellberg J. Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen [Internet]. KORA; Tilgængelig hos: https://www.vive.dk/media/pure/3vy4ldvy/2038344

7. Sortland O. Arbejdsdeling og organisering af hjælp til ældre hjemmeboende – et spændingsfelt mellem den ældre, familien og hjemmeplejen. I: Gerontologi Perspektiver på ældre mennesker. København: Gads Forlag; s. 390–406.

8. Ekström H, Auoja NL, Elmståhl S, Sandin Wranker L. High Burden among Older Family Caregivers is Associated with High Prevalence of Symptoms: Data from the Swedish Study “Good Aging in Skåne (GÅS)”. J Aging Res. 26. juli 2020;2020:1–9.

9. Golics CJ, Khurshid M, Basra A, Salek MS, Finlay AY. The impact of patients’ chronic disease on family quality of life: An experience from 26 specialties. Int J Gen Med. 2013;6:787–98.

10. Voxmeter. Undersøgelse om pårørende. København: Ældresagen; 2021.

11. Sachse KA, Poulsen CS, Kehlet KH, Enevold JBB. Det er alle de små ting, der gør den store forskel [Internet]. KOPA; 2020. Tilgængelig hos: https://www.regionh.dk/patientinddragelse/udgivelser/udgivelser/Documents/Familier%20med%20alvorligt%20syge%20b%C3%B8rn%20-%20Store%20udfordringer%20-%20beskedne%20%C3%B8nsker.pdf

12. Mercier É, Nadeau A, Brousseau AA, Émond M, Lowthian J, Berthelot S, m.fl. Elder Abuse in the Out-of-Hospital and Emergency Department Settings: A Scoping Review. Ann Emerg Med. februar 2020;75(2):181–91.

13. Wildman EK, MacManus D, Harvey J, Kuipers E, Onwumere J. Prevalence of violence by people living with severe mental illness against their relatives and its associated impacts: A systematic review. Acta Psychiatr Scand. februar 2023;147(2):155–74.

14. Dieker JL, Yun SW, Weber KL, Qualls S. Family conflict over illness beliefs and care strategies: implications for burden in family caregivers. Aging Ment Health. 3. marts 2024;28(3):457–65.

15. Luichies I, Goossensen A, Der Meide HV. Caregiving for ageing parents: A literature review on the experience of adult children. Nurs Ethics. september 2021;28(6):844–63.

16. Seniormonitor. Pårørende skal spille større rolle, men savner støtte og viden. 27. maj 2025; Tilgængelig hos: https://seniormonitor.dk/nyheder/aeldrepleje/article18192056.ece

17. Retsinformation. Vejledning om ældreloven [Internet]. maj 7, 2025. Tilgængelig hos: file:///C:/Users/GIWI/Downloads/C20250939860%20(1).pdf

18. The Caregiver Education Resource for Dementia (CARE-Dem) Study: Developing and Evaluating a Digital Intervention to Support Informal Caregivers of People With Dementia [Internet]. 2025 [henvist 1. december 2025]. Tilgængelig hos: https://clinicaltrials.gov/study/NCT07248241

19. Olsen H. Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforskningsinstituttet; (Socialforskningsinstituttet; bd. 2006).

20. Roulston K. Reflective Interviewing. A Guide to Theory and Practice. Thousand Oaks, CA: Sage Publications; 2010.

21. Greenwood M, Kendrick T, Davies H, Gill FJ. Hearing voices: Comparing two methods for analysis of focus group data. Appl Nurs Res. juni 2017;35:90–3.

22. Braun V, Clarke V. Using thematic analysis in psychology. Qual Res Psychol. januar 2006;3(2):77–101.

23. The World Medical Association. WMA Declaration of Helsinki – Ethical Principles for Medical Research Involving Human Participants. 2024.

24. Vejledning om sygeplejefaglig journalføring [Internet]. VEJ jun 25, 2024. Tilgængelig hos: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/249515

25. Servicelov [Internet]. LBK sep 22, 2025. Tilgængelig hos: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1129

26. Tronto JC. Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge; 1993.

27. Zimmerman MA. Empowerment Theory. I: Rappaport J, Seidman E, redaktører. Handbook of Community Psychology [Internet]. Boston, MA: Springer US; 2000 [henvist 13. oktober 2025]. s. 43–63. Tilgængelig hos: http://link.springer.com/10.1007/978-1-4615-4193-6_2

28. Bandura A. Self-efficacy: The exercise of control. New York: W.H. Freeman and company; 1997.

29. Jørgensen JK. Det kræver 19.000 ekstra medarbejdere til ældrepleje at opretholde nutidens serviceniveau i 2030. KL Momentum. 2024.

30. Ter Hoeven CL, Stohl C, Leonardi P, Stohl M. Assessing Organizational Information Visibility: Development and Validation of the Information Visibility Scale. Commun Res. august 2021;48(6):895–927.

31. Molander A. Discretion in the welfare state: social rights and professional judgment. London New York: Routledge; 2016. 1 s. (Routledge advances in European politics).

32. Abbott A. The system of professions: an essay on the division of expert labor. Nachdr. Chicago, Ill.: Univ. of Chicago Press; 2010. 435 s.

Downloads

Publiceret

2026-01-14

Citation/Eksport

Wind, G., Prip, A., Kijne, S. N., Petersen, L. S. W., Birkerod Hansen, M., & Odgaard, S. L. (2026). Støtte til pårørende i kommuner: Indblik i pårørendevejlederfunktionen og andre pårørendetilbud. Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, (17), 1–28. https://doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.i17.164550