Analyse af digitale forandringer i den offentlige forvaltning

Forfattere

  • Nina Rasmussen Københavns Professionshøjskole

DOI:

https://doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.vi9.141452

Resumé

Formålet med denne tekst er at give studerende på videregående uddannelser og eftervidereuddannelser en analytisk ramme, som de kan bruge til at analysere, hvad det betyder for en organisation, når man implementerer eller ændrer et it-system. Hvad betyder det fx for måden medarbejderne løser deres arbejdsopgaver på, for beslutningsvejene i organisationen og for snitfladen mellem medarbejderne internt og mellem medarbejderne og borgerne? Og hvad betyder implementeringen af et it-system for nye kompetencekrav til medarbejderne, til deres forståelse af det pågældende it-system og til medarbejdernes forståelse af de data, som it-systemet gør brug af.

Forfatterbiografi

Nina Rasmussen, Københavns Professionshøjskole

Lektor. Forvaltning, organisation og skat.

 

Referencer

Bullock, J. B. ((2019): Artificial intelligence, discretion: A systematic literature review of Public Administration, 49(7): 751-756.

Considine, M, Mcgann, M & Ball, S. (2022): Can Robots Understand Welfare? Exploring Machine Bureaucracies in Welfare-to-work. Cambridge University Press Online, 51(3), 519-534.

Digitaliseringsstyrelsen (2021): Temperaturmåling af signaturprojekterne. København, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet og Erhvervsministeriet (2019): National strategi for kunstig intelligens. København. Regeringen.

Hasse, C. & Brok, L. (2015): Teku-modellen. Teknologiforståelse i professionerne. København, U Press.

Hjelholt, M & Schou, J (2017): Den digitale borger. Hans Reitzels Forlag.

Hundebøll, J. & Hove, L (2018): Den automatiserede forvaltnings konsekvenser for den administrative sagsbehandlers praksis. Nordisk Administrativt Tidsskrift, 95(2), 5-18.

Høybye-Mortensen, M. (2016): Digitalisering i den offentlige forvaltning. I: Berg-Sørensen, A., Grøn, C. H. & Foss Hansen, H. (red.). Organiseringen af den offentlige sektor: grundbog i offentlig forvaltning. 2. udg. København, Hans Reitzel Forlag.

Høybye-Mortensen, M. (2020): Sagsbehandleres roller i den digitale forvaltning. I: Hundebøll, J., Pors, A.S. & Sørensen, L. H.(red.). Digitalisering i offentlig forvaltning, København. Samfundslitteratur.

Jacobsen, H. M (2013): Administration. Faglighed og praksis i administrativt arbejde. Akademisk forlag, København.

KL (2017): Vejledning til anvendelse af kataloget med prioriterede processer a 17. juni 2017. København, KL.

Ranerup, A. & Henriksen, H (2022): Digital Discretion: Unpacking Human and Technological Agency in Automatede Decision Making in Swedens Social Services. Saga Journals, 40(2), 445-461.

Rasmussen, N & Langelund Klit, M (2020): Brug af big data og kunstig intelligens i den offentlige forvaltning. I: Hundebøll, J., Pors, A.S. & Sørensen, L. H.(red.). Digitalisering i offentlig forvaltning. København, Samfundslitteratur.

Regeringen, KL, Danske Regioner (2022): Digitalisering der løfter samfundet – den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025. København, Digitaliseringsstyrelsen.

Thomsen, R. (2016): Administrativt arbejde – er det noget særligt. Et praksisperspektiv på arbejde og forandringer. Roskilde, Roskilde Universitets Center.

Downloads

Publiceret

2023-10-26

Citation/Eksport

Rasmussen, N. (2023). Analyse af digitale forandringer i den offentlige forvaltning. Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, (9), 1–15. https://doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.vi9.141452