Hvad er socialfaglig analyse? – svar fra et videreuddannelsesperspektiv
Notat om socialfaglig sagsanalyse
DOI:
https://doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.v0i5.121017Nøgleord:
Socialfaglig analyse, Udsatte børn og unge, Sagsbehandlere, Myndighedsarbejde, Socialt arbejdeResumé
Dette notat indgår i projektet ”De vigtige mellemregninger – om brugen af socialfaglig analyse i myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet”. Forfatterne har undersøgt hvilke bøger og artikler, der indgår på videreuddannelse til fagprofessionelle og ledere, og der peges på hvordan socialfaglig analyse forstås i litteraturen. Der er tre typer af svar.
Det første svar er at socialfaglig analyse optræder i forskellige faser af et sagsforløb, særligt den børnefaglige undersøgelse. Det andet svar er at socialfaglig analyse er karakteriseret ved otte konkrete elementer:
- Systematik
- Beskrivelse, analyse og vurdering
- Analysen indgår i en udviklingsstøttende proces
- Analyseprocessen er kontinuerlig og foranderlig
- Samspil mellem vidensformer
- Borgernes perspektiv
- Forskellige faglige perspektiver
- Socialarbejdernes personlige perspektiv
Endelig handler den sidste type svar om, at selv om der er lighedspunkter mellem socialfaglig analyse og
akademiske analyser, så er der også væsentlige forskelle. Forskellene betyder at socialfaglig analyse må ses
som en analyseform med egne karakteristika.
Referencer
Andersen, Ib (1998): Den skinbarlige virkelighed - om valg af samfundsvidenskabelige metoder, København, Samfundslitteratur.
Bjarking, Airo (2015): "ICS" i Kirsten Henriksen (red.): Metodiske tilgange i socialt arbejde, København, Hans Reitzels Forlag;
Bjarking, Airo (2015): "Socialt sagsarbejde, socialrådgivning og systematisk sagsarbejde" i Kirsten Henriksen (red.): Metodiske tilgange i socialt arbejde, København, Hans Reitzels Forlag;
Clausen, Trine Østerbye & Mette Camilla Vingaard (2016): "Introduktion til systematik" i Søbjerg, Rosendahl, Spendrup, Vinggaard, Clausen, Bjerregaard, Jacobsen & Jæger: Systematik i socialt arbejde, Danske Professionshøjskoler.
Dessau, Marie-Louise & Michael Petersen (2014): "Hvorfor kom I frem til det?" - at skrive analyse i den børnefaglige undersøgelse, masterspeciale på master i udsatte børn og unge, Aalborg Universitet.
Djurhuus, Liselotte (2016): "Skriftlighed i socialt arbejde" i Posborg, Nørrelykke & Antczak (red.): Socialrådgivning og socialt arbejde, København, Hans Reitzels Forlag, 3. udg.; 283-323.
Guldager, Jens (2015): "Helhedssyn - teori og modeller på børne- og familieområdet" i Bo, Guldager & Zeeberg (red.): Udsatte børn i et helhedsperspektiv, København, Akademisk Forlag; 16-61.
Henriksen, Kirsten (red.) (2015): Metodiske tilgange i socialt arbejde, København, Hans Reitzels Forlag.
Jakobsen, Ida Skytte & Lisbeth Rask (2018): "Det teoretiske fundament for ICS" i Socialstyrelsen: Kvalitet i sagsbehandlingen - en håndbog i anvendelse af ICS og udredningsværktøjet, Socialstyrelsen; 32-45-
Kildedal, Karin (2011): "Undersøgelsen som ramme for læreprocesser" i Kildedal, Uggerhøj, Norstoga & Sagatud (red.): Å bli undersøgt - norske og danske forældres erfaringer med barnevernsundersøkelsen, Universitetsforlaget.
Kristensen, Catharina Juul & M. Azhar Hussein (red.): Metoder i samfundsvidenskaberne, København, Samfundslitteratur.
Munro, Eileen, Nancy Cartwright, Jeremy Hardie & Elonora Montuschi (2016): Improving child safety - deliberation, judgement and empirical research, CHESS working paper, Durham University.
Rasmusson, Bodil (2009): Analys, bedömning och beslut i utredningar enligt BBIC, Socialstyrelsen, www. Socialstyrelsen.se
Socialstyrelsen (2018): Kvalitet i sagsbehandlingen - en håndbog i anvendelse af ICS og udredningsværktøjet, Socialstyrelsen.
Søbjerg, Lene Moesgaard m.fl. (2016): Systematik i socialt arbejde - håndbog med undervisningsmateriale og opgaver udarbejdet til socialrådgiveruddannelsen, Danske Professionshøjskoler.
Warming, Hanne (2011): Børneperspektiver - børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde, København, Akademisk Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler efter publicering i Arbejdspapirer, kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole tillades, at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole tillader ikke, at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC).
Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole tillader, at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions forskningsarkiv (Institutional Repository), når forfatteren samtidig linker til artiklen.
