Fimbulvinteren?

Resumé

Artiklen undersøger den norrøne myte om Fimbulvinteren der er blevet set som en mytisk erindring om den klimakatastrofe, der ramte Europa og særligt Skandinavien i årene 536–540 e.v.t. Selvom katastrofen er veldokumenteret i både historiske kilder og naturvidenskabelige data, argumenterer artiklen for, at forbindelsen til den norrøne mytologi er mere kompleks end ofte antaget. Gennem en kritisk læsning af Snorri Sturlusons Edda og eddadigtene Völuspá og Vafþrúðnismál vises det, hvordan forestillingen om Fimbulvinteren er sammensat af forskellige mytologiske elementer, og at Snorris version snarere er en syntese end en direkte overlevering fra førkristen tid. Artiklen problematiserer idéen om, at myten om Fimbulvinteren skulle være en kulturel erindring om den historiske klimakatastrofe. I stedet peges der på, at mytens indhold og struktur ikke understøtter en sådan tolkning, og at den religionsvidenskabelige tradition har haft en tendens til at overfortolke mytologiske narrativer som historiske spor. Dette diskuteres i lyset af religionsvidenskabens udvikling, herunder Max Müllers og Georges Dumézils teorier, og med henvisning til nyere kritik af mytecentrerede tilgange. Artiklen konkluderer, at mens klimakatastrofen havde betydelige sociale konsekvenser, især i Skandinavien, bør man være varsom med at bruge mytologiske forestillinger som direkte vidnesbyrd om historiske begivenheder.