Fra celle til subjekt vendt mod verden

Julia Kristevas teorier om subjekt og abjekt i Amalie Smiths samling I CIVIL (2012)

Resumé

Denne artikel analyserer Amalie Smiths I CIVIL som et værk, der udfolder sig i et produktivt krydsfelt mellem Julia Kristevas teori om subjektets tilblivelse og nyere nymaterialistiske teorier om krop, materialitet og verden. Med afsæt i Kristevas begreber om sammensmeltning, abjektion og separation undersøges, hvordan værkets narrative struktur og komposition tematiserer subjektivitet som en proces præget af gentagne grænsedragninger og forskydninger snarere end som en lineær udvikling. Analysen viser, hvordan kærlighedsfortællingen flettes sammen med tekstens beskrivelser af celledeling, sygdom og opløsning, og hvordan disse biologiske og materielle processer i værket fungerer som aktive medspillere i subjektets erkendelse og transformation.

Gennem nærlæsninger af værkets fremstilling af blandt andet mineralsamlinger, tandsamlinger og teknologiske indgreb demonstrerer artiklen, hvordan ikkemenneskelige fænomener tildeles en handlende og betydningsdannende funktion i tekstens univers. Artiklen argumenterer for, at I CIVIL ikke blot kan placeres inden for én teoretisk tradition, men fungerer som en poetisk montage, hvor Kristevas fokus på subjektets grænser og skrøbelighed indgår i analytisk dialog med nymaterialismens betoning af materialitetens agens. Dermed bidrager artiklen både til forståelsen af Smiths forfatterskab og til en bredere teoretisk diskussion af, hvordan subjektivitet og verden kan tænkes i dag.