Det (u)hjemlige landskab i verdens centrum

Om Jørgen Nielsens roman En Gård midt i Verden (1936)

Resumé

Artiklen undersøger det litterære landskab i den danske forfatter Jørgen Nielsens tidlige roman En Gård midt i Verden (1936). I kølvandet på det folkelige gennembrud i dansk litteratur i begyndelsen af det 20. århundrede kanaliserede Nielsen bykultur ind i en mere nyttebetonet, landlig realisme. Forandringen viste sig langt fra farveløs og prosaisk men tværtimod livgivende – som i hans senere Figurer i et Landskab (1944), hvis karakterer knyttes tæt til et sådant vitaliseret miljø. Kritikere har dog hævdet, at Nielsens hovedpersoner langt fra er normale eller – hvis ikke direkte unormale – så i det mindste for almindelige til at være almindelige. Som jeg ser det, udfordrer de deres normale menneskelige grænser, på samme måde som det litterære landskab påvirker deres sindelag. Som 1936-romanen udfolder sig, udhuler den både værkets og den kvindelige hovedpersons midtpunktsøgen – ligesom lokalitet og landskab gør det i mange af Nielsens værker, i og med at de adresserer den jyske bevægelses mentale geografi i dansk litteratur (hvad jeg har diskuteret i min bog Jyske bevægelser fra 2022 om fem jyske forfattere, der tester grænserne for deres jyske lokaliteter). Nielsen omsatte især dette landskab til en problemfyldt, ’uhjemlig’ fiktion (som Homi Bhabha måske ville sige).