Højt at flyve …

Den alvidende fortællers natur i Jacob Paludans roman Fugle omkring Fyret

Resumé

12. september 1925 udsendte Jacob Paludan en roman med den metaforiske titel Fugle omkring Fyret. Som fugle drages mod fyrtårnets skarpe lys, tiltrækkes moderne mennesker af teknologiske landvindinger, som umiddelbart synes at gøre tilværelsen lysere. For at belyse dette tema kredser romanens handling om byggeriet af en stor international havn i en fiskerby højt mod nord på den jyske vestkyst. Romanens aktive karakterer repræsenterer således en konflikt mellem udvikling og afvikling, modernisering og bevaring – og helt overordnet mellem den rodfæstede natur og civilisationens grådige angreb på de naturgivne processer. I den kamp bliver både naturkræfterne og de mennesker, som prøver at tæmme dem, skildret i en nærmest dæmonisk dimension.

Fugle omkring Fyret har ingen gennemført synsvinkelbærende hovedperson; men den er ikke en kollektivroman. Den distancerede fortællerstemme er et valg af episk fortællestruktur, som skaber en autoritet i fortællingen og placerer den uden for og over det fortalte – en alvidende fortæller. Ikke kun på grund af den episke fortælleform, men især på grund af det kommenterende element i fortællingen konfronteres den nutidige læser med et ”bedrevidende” blik på forståelsen af naturens, samfundets og individets reaktionsmønstre.