Nøgleord
H.C. Ørsted
Teknologihistorie
Citation/Eksport
Resumé
Denne artikel tager læseren med på en intellektuel rejse gennem udviklingen af elektromagnetismen – fra de tidlige observationer af statisk elektricitet og magnetisme til Maxwells elegante feltligninger. Zwisler formår at binde eksperimentelle opdagelser sammen med den teoretiske syntese, der i sidste ende førte til forståelsen af lys som en elektromagnetisk bølge. Artiklen giver en klar fornemmelse af, hvordan fysikken udvikler sig gennem samspillet mellem eksperiment og teori. Der lægges særlig vægt på de konceptuelle spring, der gjorde det muligt at formulere feltbegrebet. For fysikeren er dette ikke blot historiefortælling, men en påmindelse om de dybe strukturer, der stadig præger moderne fysik.
Referencer
[1] Dan Charly Christensen (2009), "Naturens tankelæser. En biografi om Hans Christian Ørsted", Museum Tusculanums Forlag.
[2] Christopher Cooper (2015), "The Truth about Tesla", Race Point Publishing.
[3] Anja Skaar Jacobsen (2006), "Propagating Dynamical Science in the Periphery of German Naturphilosophie: H. C. Ørsted's Textbooks and Didactics", Science & Education, bind 15, side 739-760.
https://doi.org/10.1007/s11191-005-1792-3
[4] Ole Knudsen (1991), "Elektromagnetisme 1820-1900", Steno Museets Venner.
[5] Helge Kragh (2002), "Quantum Generations. A history of physics in the twentieth century", Princeton, New Jersey.
[6] Helge Kragh (2005), "Natur, Nytte og Ånd", Dansk Naturvidenskabs Historie, bind 2, side 229-264.
[7] Kirstine Meyer (red.) (1920), "H. C. Ørsted Naturvidenskabelige Skrifter", bind II.
[8] Gudrun Wolfschmidt (red.) (2007), "Von Hertz zum Handy. Entwicklung der Kommunikation", Nuncius Hamburgensis. Beiträge zur Geschichte der Naturwissenschaften, bind 6.
[9] imagine.gsfc.nasa.gov/science/toolbox/emspectrumobservatories1.html, tilgået 9. maj 2018.
[10] Nyt fra Teknologihistorie DTU (2018), nr. 1, side 14, Teknologihistorie DTU, Kgs. Lyngby, ISSN 2446-354X.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.