Resumé
I år er det 350 år siden, at Ole Rømer påviste lysets endelige hastighed, “lysets tøven”. Til fejring af denne vigtige begivenhed er der for nylig udgivet en tegneserie: “Ole Rømer – Han så lysets tøven”, hvor nærværende forfatter er medforfatter.
Under forskningen i Ole Rømers liv og gerning, der blev udført i forbindelse med skabelsen af denne tegneserie, er der fremkommet ny viden om oprindelsen til Ole Rømers meridiankreds fra 1704, og forløberen herfor, husinstrumentet, som han installerede i sin bolig i St. Kannikestræde 16 i København i 1690. De franske kilder til Paris-observatoriets historie viser, at Rømer allerede i 1674 eller 1675 fik idéen til meridiankredsen og ønskede at opstille den på observatoriets tag, men blev afvist af observatoriets arkitekt Claude Perrault.
Bygningen til landobservatoriet Tusculanum i Vridsløsemagle har i årtier været fremstillet med bungalowtag, men dette er efter forfatterens opfattelse forkert. Artiklen argumenterer for, at taget var et almindeligt saddeltag.
En nyfunden tegning med en rekonstruktion af professorresidenserne i St. Kannikestræde, viser at Rømers hovedhus ligger med facaden næsten mod syd, som det også fremgår af et kobberstik med hans husinstrument. Dette viser, at bebyggelserne, der vises på samtidige kort over København, ikke nødvendigvis kan antages at være troværdige.
Endelig har et hus med takkede gavle, som ses ved siden af Frue Kirke på et stik med et prospekt af København fra 1611, været opfattet som Ole Rømers bolig, men forfatteren påviser, at Ole Rømers hus fra det observationspunkt, hvorfra prospektet er tegnet, ligger bag ved Helligåndskirken og derfor ikke kan ses. Disse nye forskningsresultater er naturligvis afspejlet i tegneserien.
Referencer
[1] C. Fabricius, N.T. Jørgensen og Chr. G. Tortzen (2023) "Ole Rømer's Triduum. Vol. II: Peder Horrebow's Basis Astronomiae", University Press of Southern Denmark.
[2] P. Friedrichsen og Chr. G. Tortzen (2001) "Ole Rømer - Korrespondance og afhandlinger samt et udvalg af dokumenter", C.A. Reitzel.
[3] C. Fabricius, N.T. Jørgensen og Chr. G. Tortzen (2023) "Ole Rømer's Triduum. Vol. III: The Manuscript, reproduced photographically", University Press of Southern Denmark.
[4] T. Eibe og K. Meyer (red.) (1910) "Ole Rømers Adversaria", Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
[5] Académie Royale des Sciences (1675-1679) "Procès-verbaux, Tôme 7 (5 janvier 1675 - septembre 1679, Registre de Mathématiques)", Académie Royale des Sciences.
[6] C. Wolf (1902) "Histoire de l'Observatoire de Paris de sa fondation à 1793", Gauthier-Villars, Paris.
[7] B.M. Friis, F. Hansen og J.O. P. Pedersen (2026) "Ole Rømer - Han så lysets tøven", EUDOR.
[8] C. Thykier (1978) "Stjernekiggerhuset", SKALK, 5.
[9] H.H. Engqvist (1976) "Über die Gestaltung und Disposition des Bürgerhauses in Dänemark um 1500", Häuser und Höfe im Ostseegebiet und im Norden vor 1500. Acta Visbyensia, V, Museum Gotlands Fornsal, Visby.
[10] P. Friedrichsen m.fl. (2004) "Ole Rømer - videnskabsmand og samfundstjener", Kroppedal, Studier i astronomi, nyere tid og arkæologi, I, Gads Forlag.
[11] K. Tybjerg, J. Danneskiold-Samsøe og P. Friedrichsen (red.) (2011) "Ole Rømer. I kongens og videnskabens tjeneste", Aarhus Universitetsforlag.
[12] E. Strömgren (1944) "Ole Rømer som astronom", Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Ejnar Munksgaard, København.
[13] J. van Wick (1611) "Prospekt over København", kobberstik efter maleri, Københavns Stadsarkiv, https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90091.
[14] C. Fabricius, N.T. Jørgensen og Chr. G. Tortzen (2023) "Ole Rømer's Triduum. Vol. I: An Introduction to the Observations and a Modern Analysis", University Press of Southern Denmark.
[15] C. Fabricius, N.T. Jørgensen og Chr. G. Tortzen (2023) "Ole Rømer's Triduum", Vol. I-III, University Press of Southern Denmark.
[16] R. Mejborg (1881) "Borgerlige Huse, særlig Kjøbenhavns Professor-Residentser 1540-1630", G.E.C. Gad, Kjøbenhavn.
Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.

Flemming Hansen er ph.d. og seniorkonsulent indenfor satellitkommunikation, satellitnavigation og rumteknologi. Indehaver af RadioLab Consulting og medforfatter til tegneserien “Ole Rømer - Han så lysets tøven”.