Anvendelsen af overfladefysikken indenfor industriel katalyse
Skematisk fremstilling af de aktive strukturer på overfladen af aluminabæreren i en typisk afsvovlingskatalysator.
PDF

Nøgleord

Overfladefysik
Industriel Katalyse
Afsvovlingskatalysatorer

Citation/Eksport

Clausen, B. S. (1991). Anvendelsen af overfladefysikken indenfor industriel katalyse. KVANT, 2(1). https://doi.org/10.7146/kvant.169124

Resumé

Fra olie til ammoniak – katalysatorer driver den kemiske industri. Clausen viser hvordan overfladefysikken, især EXAFS og Mössbauer-spektroskopi, har afsløret strukturen af aktive faser i afsvovlings- og ammoniakkatalysatorer. Artiklen gennemgår eksempler hvor detaljeret atomar indsigt har ført til bedre ydeevne, og hvordan kontrolleret svovlforgiftning kan forhindre kuldannelse i nikkelkatalyse. En fascinerende fortælling om hvordan fundamentale målinger og modeludvikling direkte omsættes til industriel innovation.

https://doi.org/10.7146/kvant.169124
PDF

Referencer

1. H. Topsøe og B.S. Clausen, Catal. Rev.-Sci. Eng., 26, 395 (1984). https://doi.org/10.1080/01614948408064719

2. P. Stoltze og J.K. Nørskov, Phys. Rev. Lett., 55, 2502 (1985). https://doi.org/10.1103/PhysRevLett.55.2502

3. G. Ertl i “Critical Reviews in Solid State and Materials Science” (CRC Press, Boca Raton, 1982) p. 349. https://doi.org/10.1080/10408438208243640

4. E. Tørnqvist og A. Chen, Catal. Lett. (i trykken).

5. J.R. Rostrup-Nielsen og I. Alstrup i “Catalysis 1987”, Stud. Surf. Sci. Catal., 38, 725 (1988). https://doi.org/10.1016/S0167-2991(09)60701-1

Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.