Frådstenskirker

-især i Slangerup

Abstract

I Danmark er en række tidligmiddelalderlige kirkebygninger opført af det særprægede, smukt gyldne materiale, som i folkemund kaldes for frådsten, fordi det til udseendet ligner skummet eller fråden i strandkanten. I geologisk forstand er det et kemisk sediment. Hvor grundvandet når frem i kildemundinger, afsættes og karbonatiserer den kalk, der er ført med fra undergrunden, og efterhånden som de organiske urenheder forsvinder, ligger en hullet kalkforekomst tilbage i kildevældet. Frådstenen, der også benævnes kildekalk eller kalktuf, ligger således let tilgængelig i overfladen, og den nybrudte sten er forholdsvis blød, let bearbejdelig med kniv eller økse, men hærdner snart under luftens påvirkning. I Italien ville man kalde den travertin.