Nogle danske mønter med gejstlige fremstillinger før ca. 1150

Resumé

Blandt de danske middelaldermønter, der bærer fremstillinger af personer med gejstlige attributter, bør der skelnes mellem to kategorier: mønter hvor kun en gejstlig person er afbildet, og mønter, der bærer både bispe- og kongefremstilling. Traditionelt har man - med god ret - anset sidstnævnte gruppe for at være det konkrete udtryk for, at kirken i de pågældende udmøntningssteder besad en af kongen tildelt part af den indtægt, møntherren havde af at præge landets mønt. Der er som regel heller ingen tvivl om, at den gejstlige person på bagsiden af en mønt med kongefremstilling skal tolkes som en biskop, idet krumstav og mitra er faste rekvisitter. Anderledes forholder det sig med de mønter, hvor en gejstlig person er eneste figurfremstilling. Her står i enkelte tilfælde muligheden for en helgenfremstilling åben, mens det generelt er langt mere problematisk at tolke sådanne enkeltstående mønter som indicier på en gejstlig møntandel.