Datalogi — en ny hjælpevidenskab i humanioras tjeneste

Resumé

Siden oplysningstiden er menneskets viden om sig selv og naturen vokset kolossalt. Så sent som i højmiddelalderen kunne et velinformeret menneske med en central geografisk placering godt have et overblik over sin tids videnskabelige stade, men efterhånden som viden ved stadig forskningsindsats er vokset, er det blevet umuligt at overskue hele spektret. Ved begyndelsen af det 20. århundrede var det stadig muligt at opretholde et overblik over et enkelt, eller måske endda flere fagområder. Inden for de yngre videnskaber, som f.eks. arkæologien, har det været muligt at bevare dette overblik længere end i de gamle videnskaber. Så sent som i 1957-60 udkom Johannes Brøndsteds reviderede og ajourførte »Danmarks Oldtid«. Et digert værk på tre store bind, som med nogen ret kunne hævdes at indeholde alt om Danmarks oldtid. Det kunststykke har ingen arkæolog siden kunnet gøre efter, og årsagen hertil er ikke, at arkæologerne er blevet dovne og uduelige, men simpelthen det faktum, at den arkæologiske viden er blevet så stor, at det idag endog er svært at holde sig orienteret i blot en enkelt af de traditionelle »aldre«: sten-, bronze- og jernalder.