Fra gård til købstad

Arkæologiske undersøgelser i Slangerup

Resumé

I kong Valdemars Jordebog er på Købstadslisten for Sjælland med Lolland og Falster optaget i alt 19 købstæder. Af disse blev flere nedlagt allerede i middelalderen, medens Slangerup i Nordsjælland holdt stand frem til 1809. Byen, der ligger mellem Hillerød og Frederikssund og nærmest sidstnævnte, ville vel næppe i dag tiltrække sig større opmærksomhed på grund af sin alder, hvis ikke to kirker var blevet gravet ud, som ved deres særpræg har rejst en række spørgsmål om stedets - og især kirkernes - betydning. Kirkeudgravningerne er tidligere beskrevet i Hikuin 9 (1983). Det er Erik Ejegods store basilika på sydskråningen i byen ned mod Græse å, og det er den sammenligningsvis lille frådstenskirke små hundrede meter derfra på toppen af bakken. Basilikaen var viet S. Maria og S. Nikolai, og har med sin længde på 50 m været en af de største stenbygninger i landet ved tiden omkr. 1100. Den har ikke stået den et par årtier ældre domkirke i Roskilde meget efter. Den langt mindre kirke på bakketoppen i Slangerup har været af almindelig landsbykirkestørrelse og .-udformning med et enkelt skib, kor og apside og formentlig ret snart efter opførtes også et vesttårn. Den var i lighed med den nuværende bykirke på samme sted, viet S. Mikael. Dette sammenholdt med beliggenheden på bakketoppen kunne indikere en høj alder og anvisning om en gammel bybebyggelse, hvilket så skulle motivere opførelsen af den meget store basilika omkr. 1100. Efter udgravningen af S. Mikael står det dog klart, at det tidsmæssige forhold mellem kirkerne er omvendt, og at Mikaelskirken er yngre end basilikaen og opført en gang i løbet af 1100-årene.