Middelalderens skeletfund

En historisk oversigt over antropologiske studier af danske skeletter

Resumé

Interessen for skeletfund som studieobjekt kan spores tilbage til forrige århundrede. Allerede i 1837 appellerede naturforskeren D. F. Eschricht til landets arkæologer om at drage ligeså meget omhu for knogler fra vore forfædre som for oldsagerne under udgravningen af de gamle gravhøje (Eschricht 1837). Årsagen til denne anmodning skyldtes en livlig diskussion om Nordens oprindelige urbefolkning. Fra svensk side var der fremlagt en teori om, at vore forfædre havde haft et eskimoisk eller måske lappisk islæt, og da det ikke kunne afgøres udfra de få kranier, der var til rådighed, måtte antallet øges. Om det så skyldtes Eschricht’s appel, eller tidens stigende interesse for mmenneskets oprindelse er svært at afgøre, men nogle årtier senere var der etableret en relativ stor skeletsamling bestående af over 50 danske kranier, som blev studeret af den berømte tyske naturforsker, R. Virchow under et ophold i København. Hans studier var baseret på kranier med henblik på de traditionelle antropologiske målinger med inddeling i racer, typer og undertyper, som var kendetegnet for den antropologi der den gang foregik.