Træsnittene med saltproduktion i »De re metallica« (1556)

Resumé

Georg Bauer (tysk: bonde), der i sine trykte værker kaldte sig med den latinske form Georgius Agricola regnes for grundlæggeren af mineralogien. Han blev født 24. marts 1494 i Glauchau i Sachsen fa km vest for Chemnitz. I en alder af 20 blev han optaget på universitetet i Leipzig, hvor hans senere mangesidige studier blev indledt med filosofi, filologi og teologi. Efter tre år på universitetet blev han lærer, senere rektor i Zwickau, få km syd for fødebyen. I 1522 flyttede han tilbage til Leipzig for at studere medicin og naturvidenskab. Et par år opholdt han sig i Italien ved forskellige universiteter. I 1526 vendte han tilbage til Zwickau, i 1527 blev han udnævnt til stadslæge i den lille by Joakimsthal´ (Jåchymov) en dagsrejse fra fødebyen i de bøhmiske Erzgebirge midt i et af Europas mest driftige metalminedistrikter. Tiden her gik - når lægegerningen tillod det - med at besøge omegnens miner og indsamle litteratur. Et resultat af de praktiske og teoretiske studier blev bogen »Bermannus sive de re Metallica «, som udkom 1530 i Basel ved forlæggeren Froben. Agricola forlod antagelig Joakimsthal i 1531. De næste par år synes han igen at have benyttet til rejser - for at
studere minedrift? - indtil han i 1533 blev stadslæge i Chemnitz, hvor han faldt til ro. Tiden gik herefter med omfattende studier, som udmøntede sig i en lang række lærde værker. I perioder bestred han stillingen som borgmester. Han døde 21. november 1555. Aret efter udkom hans hovedværk om bjergværksdrift »De re metallica libri XII«, som han havde arbejdet på i mere end 20 år.