Kommunikation og udveksling i ældre bronzealder - belyst gennem regionale undersøgelser i Syddanmark

Resumé

»En handlekraftig organisationsdygtig overklasse, der under udnyttelse af landets hjælpekilder, først og fremmest ravet men vel også pelsværk o.a., og med hjælp i gamle og nye forbindelser til søs og til lands med folkene sydpå, fik oparbejdet et fast og pålideligt handelssystem.«. Det er en rodfæstet tradition indenfor bronzealderforskningen at beskæftige sig med handel og udvikling. Med efterrationaliseringens kolde overblik kan vi analysere diffusionisternes søgen efter oprindelsessteder og formalisternes konstruktioner af næsten moderne handels- og transportsystemer over veje og floder. Vi har set, hvordan Polanyi og nyevolutionisterne udvider og nuancerer begrebsapparatet til også at omfatte de forskellige former for gaveudveksling, og hvordan Renfrews videre arbejde i disse baner afstedkommer den berømte diskussion af, hvad der kommer først, hønen eller ægget. Vi har oplevet udvekslingen fa en central plads som samfundskontrollerende drivkraft i de såkaldte »prestige-goods-systemer«, hvor
produktionen får en sekundær rolle i forhold til cirkulationen: “Prestige goods accumulated through long distance contacts are converted directly into control over labour”. Udgangspunktet er stadig behovet for at forklare fjernhandelen, der betragtes som determinerede for udviklingen af de hjemlige magt- og prestigesystemer. De hjemlige systemer indtager en modtagerrolle, hvor relationerne som regel reduceres til cirkulations- og konsumptionssystemer og anvendes som testningsgrundlag for modeller, hentet fra andre historiske situationer. Fra opfattelsen af handel som først og fremmest et selvstændigt og externt fænomen, er det nu et almindeligt udgangspunkt, at handel og udveksling udgør en del af hele det kulturelle system, og som sådan også må relateres til mere interne faktorer i den nordiske bronzealderkreds.