Byens harnisk og bådsmænds kostpenge

Om Koldings rolle i rigets militære beredskab fra o. 1490-1635

Resumé

En af de vigtigste kilder til Koldings historie på overgangen mellem middelalder og renæssance er Kolding bys bog. Den er blevet til i perioden 1493-1635, og den består af ca. 200 tætbeskrevne blade, af hvilke dog en del af de første og sidste er skadet af fugt, så store partier enten mangler eller er mere eller mindre ulæselige. Og det er ikke så mærkeligt, for i Kolding passede man ærlig talt ikke særlig godt på den. Byens velfortjente arkæolog, kæmner og senere æresborger I. O. BrandorfT, fandt den omkring 1900 på rådhusets loft, lige under taget og stærkt medtaget af regn. Han forstod naturligvis straks, hvad det var, han havde for sig og forsøgte at skalle en bevilling til at fa den konserveret for, men også dengang skulle byrådet spare, så det blev der ikke noget af. Foreløbig bragte I. O. BrandorfT den da i sikkerhed på kæmnerkontoret, og her benyttede byens store lokalhistoriker, redaktør P. Eliassen den, da han samlede materiale til sine mange lokalhistoriske arbejder. Senere blev Bysbogen afgivet til landsarkivet i Viborg sammen med øvrige arkivsager, der var ældre end 1868. Her har man restaureret den, idet man valgte at bibeholde en ikke-kronologisk rækkefølge, der var opstået i forbindelse med en tidligere indbinding. Vi er dog godt hjulpet i Kolding, for registrator ved landsarkivet Georg Christensen har foretaget en fuldstændig afskrift af alle læselige tekster, og kopier af denne findes på Kolding Stadsarkiv og på Museet på Koldinghus. Det er denne afskrift, der er benyttet i det følgende. Bysbogen skal iøvrigt ikke refereres her. Interesserede henvises til Georg Bruun: »Koldings Bystyre før 1800«, samt til Thelma Jexlevs artikel »Kolding Bys Bog« i Koldingbogen 1983. I stedet skal der sættes focus på de afsnit, der omhandler byens våben og harnisk, idet Bysbogen bringer oplysninger, der mig bekendt ikke har paralleller i det publicerede kildemateriale fra dansk senmiddelalder.