Gårde og tofter på Esbjergegnen

Resumé

Esbjergegnen betragtes per tradition som et næsten folketomt område før loven om Esbjerg havn trådte i kraft i 1865 og gav startskuddet til den udvikling, som er endt i landets 5. største by. Med en placering omtrent midtvejs mellem middelalderbyerne Ribe
og Varde og uden markante skriftlige kilder får Esbjergområdet yderligere et handicap når kancelliets »Danmarkshistorie« skrives. Interessen for den agrare bebyggelse har i de seneste år været stigende inden for middelalderforskningen og samtidigt er forståelsen for værdien af de materielle levn som kildematetiale blevet større end for blot få årtier siden. Den arkæologiske aktivitet i forbindelse med Esbjergs fortsatte ekspansion har i de seneste årtier betydet tilgang af et stort materiale med særlig værdi i bebyggelseshistorisk sammenhæng og medvirket til, at Esbjergegnen stille er trådt ud af historiens skygge.