Helligåndshus og -kloster i Aalborg

100 års byggeaktivitet

Resumé

Mange af landets købstæder ekspanderede i senmiddelalderen, hvilket for nogle betød velstand. For andre var sult og fattigdom den barske realitet. Fattige, syge og uforsørgede gamle udgjorde efterhånden en ikke ringe minoritet i byerne, så behovet for institutioner,
som tog sig af dem på bunden af samfundet, var voksende. Fra såvel kirkelig som privat side blev der da også oprettet huse og stiftelser, som havde til opgave at hjælpe. I Aalborg blev der således i 1431 oprettet et helligåndshus, som snart blev optaget som kloster i helligåndsordnen, en af de betydelige hospitalsordner i Europa.

I dag står Helligåndsklostret i Aalborg som et kompliceret anlæg med grundmurede bygninger grupperet omkring to klostergårde. Det store, sammensatte kompleks er blevet til i løbet af knap 100 år, hvor der må være blevet bygget en væsentlig del af tiden. Et stykke kompliceret arkitektur, hvis bygningshistorie endnu ikke er klarlagt til bunds. Her bringes et par nye sten til forståelsen af, i hvilken takt bygningerne blev opført.