Runesten og magt i Østjylland

Resumé

Som artiklerne i nærværende bind tydeligt illustrerer, udgør runestenene et oplagt kildemateriale til tværfaglige studier. Stenenes indskrifter, billeder, distribution samt deres fysiske, politiske og kulturelle kontekst er alle forskellige indfaldsvinkler til studiet
af runestenene, der altså er kildemateriale for både runologer og filologer, kunst- og religionshistorikere, arkæologer og historikere. I det meste af det 20. århundrede var især indskrifterne i fokus, men i de seneste 2-3 årtier har runestenene været inddraget i
flere forskellige studier og forskningsprojekter, hvor også eksempelvis billeder, layout, placering og udbredelse
har været inddraget. Det skyldes bl.a. nye tendenser i humanvidenskaberne, hvor spørgsmålet, ikke kildematerialet, i højere grad danner udgangspunkt for studierne, og de traditionelle (empirisk bestemte) fagskel derfor overskrides. Et godt eksempel
på denne tendens udgør landskabsarkæologien, der inspireret af bl.a. socialantropologi undersøger kulturlandskabet som et menneskeskabt rum afspejlende ikke blot økonomiske men også sociale og mentale forhold og forestillinger i datiden. Landskabsarkæologiske studier, som især 90’erne så mange af, inddrager mange forskellige kildegrupper i analyserne,
herunder ofte runesten, der som regel opfattes som en indikator på stormandsfamilie og magt.